Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
324 Tredie Tibsrum.
og Norge. Ethvert lohanniterkloster behsvede imidlertid ikke at have
Medlemmer af alle de tre ovenncevnte Klasser. I mange Klostere
synes ingen Riddere at have vceret, men kun Munk e og tjenende
Bred re; og af dette Slags var udentvivl det eneste Kloster af denne
Orden, som fandtes i Norge.
Det var Klosteret eller Hospitalet paa Varna (Boerne) i Vorgar
sysia under Oslos Biskopsdomme. Det blev sandsynligviis oprettet
af Kong Magnus Haakonsssn ved Tidsrummets Indgang, og, som
det lader, fortrinsviis til et Hospital eller Tilflugtssted for udtjente,
fattige og svagelige Medlemmer af Kongens Hird
De norfle Klostere gik forresten ogsaa i dette Tidsrum fremad i
Rigdom. Det er imidlertid nu ligesom tidligere yderst sjcrlden, at vore
gamle historiste Efterretninger ncrvne Klosterforstandere, der spillede
nogen ret fremtredende Rolle i Kirken eller Staten. Man seer lige
ledes, at Biskopsstolene, i det mindste i Norge selv, kun undtagelses
viis bleve besatte med Klostergeistlige, uagtet der dog paa Provinsial
conciliet i 1306 fattedes Bestemmelse for at deelagtiggjore disse i den
hsiere videnskabelige Dannelse, som maatte ssges ved Udlandets Hoi
fioler Verdsliggeistligheden var fremdeles den indstpdelsesrigeste
i den norsie Kirke, og selv de andensteds saa virksomme og mcegtige
Tiggerordener synes i Norge ikke at have kunnet maale sig med Preste
standen, der havde sit stadige Vern i Bisiopperne og Domkapitlerne, —
noget som den forudgaaende Historie paa mange Steder viser. Om
Klostertugtens og Ordenens Forfald i flere af den Tids Klostere vidner
hvad der er fortalt om Tvistighederne mellem Forstanderne for Halsns
og Utstein Klostere paa den ene Side og vedkommende Bifiopper paa
den anden ligesom og enkelte Bestemmelser af Provinsialconci
lierne
11. Saa fast som den norske Kirke nu var indlemmet i den almin
delige romerske, saa levende som Samfcrrselen var bleven mellem den
norske Kirkeprovinses Erkebiskop og Bistopper paa den ene Side og
deres anerkjendte Hoved, Paven, paa den anden, og saa ivrigen endelig
som den romerske Stol fremdeles vedblev at virke for den hele Kirkes
ydre Eenhed, — begribes let at der nersten ikke meer kan blive Tale
om Ejendommeligheder i nogen enkelt under Rom lydende Kirke, —
ikke at ncevne med Hensyn til Troslcere, hvilken man uden Indsi
gelser modtog saadan som den romerske Kirke havde stemplet den; men
ikke engang med Hensyn til religiose Skikke, endog saadanne, som
maatte agtes for mindre voesentlige. Kirkelcere og Kirkeskikke — Alt
’) Om lohanniterordenen se Langes Klh. (Udg. 1) 85—90, 702—718; jfrt.
Mg. 2. 35—39. ") S. o. f. 11. 106. ’) S. o. f. 11. 133—136, 248
—250. «) S. o. f. 11. 107, 198, 247.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
