Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
Sakramenterne.
selv forordnede det i Paradis mellem Mand og Kvinde, for end de
faldt i Synden. Derfor spnder den saare, der ikke farer rettelig med
det og overholder det omhyggeligen". Egleskabet skulde forberedes ved
et ordentligt Frieri og derpaa selgende Fcestemaal, hvorved Kvin
den selv i Vidners Overvar stulde give sit lydelige Samtykke til
Forbindelsen, efterdi det af Gud er forbudet, at nogen Mand fcester
en Ms eller Kone mod hendes Villie". Derpaa siulde Presten tre
Sondage lyse Fcestemaalet i Sognekirken, for at de, der maatte vide
nogcn Hindring for Egtestabet kunde anmelde dette. Fsrst herefter
stulde Bryllupvet holdes ’). Et Egtestab, ved hvis Affluttelse ikke de
anforte Formaliteter og fremfor alt Lysningen var iagttaget, betegne
des i Christenretten som et lsnligt Egtestab (ly^nile^l- kiusk^pr) og
som ulovligt 2). Den egentlige Vielse paabydes kun i Erkebistop Jons
Christenret og i Bistop Årnes islandske, hvilken sidste nasten i Eet og
Alt stemmer med den fsrste. Det heder nemlig: Fsr Brylluppet
stulle de (Brudefolkene) fare til Kirke og lade sig vie (pus», af det
Latinske sponsar gjennem det Franske epousor) og tåge med god
Villie og Idmyghed hoitidelig Velsignelse (blesen) af Presten".
Dette gjaldt dog kun det Egtepar, af hvilket hverken den ene etter an
den for havde varet viet og velsignet Et andet Egteskab var det
Presterne forbudet at velsigne, skjent det vel var dem tilladt at synge
en Messe paa Bryllupsdagen Var Egtestabet overensstemmende
med Kirkens Lov i alle Henseender fuldbyrdet, da erklceredes det for
uopleseligt, undtagen i det Tilfalde, at en af Egtefcellerne, forinden
de havde havt legemlig Omgang, gik i Kloster, da det var den
anden tilladt at indgaa et nyt Giftermaal; — eller og paa Gmnd
af Hor, da vel den Part, som var uskyldig, havde Ret til at fordre
Skilsmisse, men ikke til at gifte sig igjen. Bistoppen stulde i alle
saadanne Sager vare Dommer, og alene ifslge hans Dom kunde
Skilsmissen ester Kirkens Anskuelse lovligen foregaa 5). Dispensatio
ner kunde imidlertid i enkelte saadanne Tilfalde erholdes enten hos
Bistoppen eller hos Paven. Med Hensyn til legemligt og aandeligt
Slegtstab som Hindring for Egtestab bleve fremdeles de gamle Reg
ler staaende ved Magt, kun at det femte Slegtstabs- og Svogerstabs
led nu i alle Christenrctteme opstilles som det fsrste, i hvilket Egte
stab var tilladt, i Overensstemmelse med det fjerde lateranste Conci
liums Bestemmelse «). Christenretteme navne nu udtrykkelig de Mand,
’) N. g. L. 11. 299, 318, 333, 367; Vp. Årnes isl. Chr. c. 16. 2) N. g
L. li. 369, 370; jfr. o. f. 11. 301. -) N. g. L. 11. 369; Vp. Årnes isl.
Chrr. c. 16. S. o f. 11. 205. «) N. g. L. 11. 301, 320, 334, 371 ;
Bft. Årnes isl. Chrr. c. 18. «) N. g. L. 11. 302, 322, 334, 372; Vp. Årnes
Chrr. c. 20; jfr. o. f. 11. 336, 456.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
