Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
328 Tredie Tidsrum.
som efter Kirkens Lov ikke maatte indgaa Egtefkab, nemlig : Klofter
mcrnd, Prester, Diakoner, Subdiakoner, Vanvittige, Gildinger, For
gjorte og Saadanne, som ere udygtige til legemlig Omgang med Kvin
der; heller ikke maatte Hedninger faa christne Koner’).
Angaaendeden sid ste Salvelse sindes ingen nye Bestemmelser
fra dette Tidsrum.
Kirkernes og Kirkegaardenes Fredhellighed indstjcrrpes
i dette Tidsrums Christenretter end yderligere end i de tidligere, idet
deres Asylret som Tilflugtssteder, der beskyttede Forfulgte, udhceves.
"Efter hellige Fcrdres Forordning og de guddommelige og menneske
lige Loves Bud — heder det i Erkebiskop Jons Christenret — stulle
vi staane Kirker og Kirkegaarde, saaledes at, hvad end En har gjort,
naar han for sin Redning flygter til Kirke eller Kirkegaard, stal han
fredhellig vcere for hver Mand, medens han er der; dog ere de her
fra undtagne, som drcebe Folk for at vinde Gods, eller begaa Drab,
eller tilseie Såar i Kirke eller Kirkegaard Men den Prest,
som forretter ved Kirken, stal hjcrlpe den, der ssger Fristed, saa at han
ikke dor af Frost eller Hunger, hvis Frender eller Venner ei formåa at
hjcelpe ham. Men hvo som hindrer Presten eller Andre at yde ham
denne Hjcelp, eller drage ham ud af Kirke eller Kirkegaard med List
eller Magt eller nogensomhelst Svig, stal virre skyldig som om han
havoe droebt ham i Kirken, og vcere i Ban, indtil han bliver lost ester
Biskoppens Raad. Bistoppen eller andre den hellige Kirkes Styrere
stulle erholde for den, som flyr til en Kirke, Fred paa Liv og Lem
mer, medens han iovrigt stal bode for sine Misgjerninger efter Lo
ven" 2).
Efter Jons Christenret udfordres Biskoppens Tilladelse til Op
forelsen af nye Kirker, og den som agter at opfore en saadan, skulde
forud bestemme den et saadant Udstyr, som Bistoppen fandt tilstrcekke
ligt for dens og dens Tjeneres Underhold. Bistoppen skulde derpaa
manke Tomten og reise Kors paa den og lcegge den fsrste Steen til
Bygningen. ..Til Gud — tilfsies der —og hans Helgene stal
man bygge enhver Kirke ei sig selv til Fordeel eller nogensomhelst
Raadighed" Der skulde saaledes afstjceres Enhver, som byggede
en Kirke, Adgang til at indblande sig i dens og dens Indtcegters Be
styrelse. Til visse Kirkers Opkomft anvendtes ellers i dette Tidsrum
hyppigen de saakaldte Indulg enser (inclulgentiN) eller Benaadmn
ger, nemlig et Slags Afl ad, som tillagdes dem af Biskopperne eller
!) N. g. L. 11. 300, 320, 333; Bp. Årnes isl. Chrr. c, 17. At Forbudet
mangler i Jons Chrr. maa hidrsre fra en Forglemmelse af Concipist eller
Afsirivere. ’) N. g. L. 11. 347, jfrt. m. 296, 314, 329; Bp. Årnes
isl. Chrr. c. 6. ’) N. g. L. 11. 345.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
