Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332 Tredie Tidsrum.
saa paa Island, hvor de i Begyndelsen af Tidsrummet endnu bestaa
ende Uregelmoessigheder efterhaanden synes at vcere blevne hcevede.
3. Hvad Kirkens Lovgivningsmyndighed angaar, da er
det ikke let at afgjsre med fuldkommen Sikkerbed, hvorvidt de ivrigste
Hierarchers Paastand eller Vnffer egentlig strakte sig. Biskop Arne
Thorlaksssn afSkaalholt udtalte i sin islandste Christenret denGrund
saetning, hvilken han paastod var bleven lovligen erkjendt paa Island :
at der hvor Guds Lov og Landets Lov ikke stemmede med hin
anden, der skulde Guds Lov raade" ’). Grundscetningen havde sin
Berettigelse, hvis man ved Guds Lov forstod Christi Loe re.
Dette var dog ikke Tilfcrlde; thi ved Guds Lov forstodes den ca
noniske Ret, den af Paven stadfcestede almindelige Kirkelov. Alt
saa skulde ifslge hiin Grundscetning al Lovgivning, den verdslige lige
saavel som den geistlige, udgaa fra den canoniste Ret; alt hvad der i
de celdre Love ikke stemte med denne maatte bortstjcrres, og ingen ny
Lov gives, uden at den i Forveien var raadspurgt. Nu var Fortolk
ningen og Fuldstcendiggjsrelsen af den canonifie Ret Paven forbe
holdt, og hans Bud udgik igjen til de forskjellige Statskirker gjennem
Bi stopp erne. Fslgelig maatte disse, hvis Grundscetningen ffulde
fslgerigtig gjennemfores, i al Lovgivning have den afgjsrende Stemme,
og i alt, hvad der ester deres Dom paa nogen Maade angik Kirken,
vcere de ene raadende, kun at Pavens Stadfestelse indhentedes. En
saadan Tanke udtalte sig virkelig ogsaa under den norske Lovforan
dring i Erkebiskop Jons hele Adfcerd ligeover for Kongedsmmet, om
man end ikke sinder hiin Grundscetning opstillet med klare Ord i den
af ham udkastede Christenret. Men antog man den ncevnte Grund
scetning, saa var jo i Virkeligheden baade Kongedømmets og Folkets
Lovgivningsmyndighed derved bersvet al Selvstcendighed og gjort af
hcengig af Bisioppernes og Pavens Indvilgelse. Det var da ikke nok,
at Lovene skulde stemme med Christen dom mens Lcere og intet
Uch riste li gt indeholde, hvilket naturligviis laa i Begrebet: christe
lig Lov; — de siulde ogsaa stemme med det af Paven anordnede
Forhold mellcm Kirke og Stat, baade som dette allerede var op
stillet, og som det i Tiden kunde blive. Paven var da i Grunden den sverste
og eneste Lovgiver baade i Stat og Kirke, og Biskovperne Vogtere af
denne hans Ret. Til en saadan Hoide formaaede imidlertid ikke det
l) Vp. Årnes S. c. 28; Bp. Årnes isl. Chrr. c. 9. Man har tillagt Islands
fprste indftdte Biskop, Isleif, Gjennemdrivelsen af denne Bestemmelse (Finn
Joh. I. 133, 263), men neppe med tilstrekkelig Hjemmel. Bp. Årnes Chri-
stenret og ligesaa hans Saga paa de ovenciterede Steder anftre Aaret 1253
som Tiden, da denne Grundscetning blev lovtagen, altsaa medms Sigurd
Thetmarssen var Bisiop i Skaalholt og Henrik Bisiop i Hole.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
