Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
333
Kirkens ftatsretlige Forhold.
romerske Hierarchi at opsvinge sig. I hvor megen Vegt end Tidsal
deren lagde paa den ydre Kirke og paa den romerske Biskops
Stilling som Kirkens synlige Hoved, saa var dog ikke den
sunde Sands ganske udsiukt hos Folkene, som tilsagde dem, at Biskop
perne ja selve Paven, hele sin udmcrrkede Stilling uagtet, dog kun vare
Mennesker, — at Gud ikke havde lagt Folkenes Styrelse udelukkende
i deres Hender, men at den verdslige Samfundsorden ogsaa var en
Indstiftelse af Gud og som saadan havde sin Ret uafhengig af Pa
vens Bud, – endelig at Kirkens Maal var et aandeligt, hvor
fra dens Styrere fjcernede sig ved altformeget at indblande sig i det
Verdslige, som Staten afGud var sat til at sijstte gjennem sine
Styrere. Dette var ogsaa i Hovedsagen hvad den nye norske Lov
udtalte i Afsnittet om de to af Gud indstiftede sideordnede Magter:
den kongelige og biskoppelige ’). Erkebiskop lon maatte, som vi have
seet, for nogenlunde at opnaa sit Diemed, Kirkens Frigjorelse
fra Statens Lovgivningsmyndighed, siaa ind paa den al
mindelig nyttede Vei, fsrst at istandbringe en Overeenskomst mellem
Stat og Kirke, mellem Kongedomme og Biffopper, angaaende hvilke
Sager, ifolge den canoniske Ret, horte under hver af disse Magters
Omraade; og naar dette var afgjort, da at tilvende Kirken fuld lov
givende Myndighed i Alt, hvad den var tildsmt. Overenskomsten
blev, som vi vide, sluttet. Men vi vide ogsaa, at just som Kirken
paa den skulde til at bygge sin selvstendige Lovgivning, faldt hele
Grundvolden sammen, — Overeenskomsten frakjendtes al Kraft og Gyl
dighed, og Kirken henvistes atter i dette Stykke til de celdre Forhold.
En selvstendig Lovgivningsmyndighed i den Betydning og det Om
fang, som Erkebiskop lon havde tilsigtet, fik den ikke, men maatte frem
deles sinde sig i at lyde de af Staten givne Love i alle Dele, hvor
Stat og Kirke berorte hinanden, kun at maaskee Bistoppernes raad
givende Stemme heri vandt sterre og stsrre Vegt. Imidlertid have
vi ogsaa seet, at den lovgivende Myndighed, som de norske Biskopper
gjennem Provinsialconcilierne svede i kirkelige Anliggender, ikke
var ringe, helst da den verdslige Statsmagt afholdt sig fra al Ind
siriden paa hine Forsamlingers naturlige og lovlige Omraade, — nem
lig Ordningen af Kirkens indre Anliggender, dens Embedsve
sen, Lcrre og religiose Skikke. Nod altsaa Kirken i nerverende
Tidsrum fuld Lovgivningsmyndighed i alle de sidstncevnte Stykker, og
havde den en vegtig om end ikke afgjorende Stemme i Alt hvad som
angik dens Forhold til Staten, — saa maa man vist erkjende, at den
i sin Lovgivning ejede al den Selvstcendighed, som Statssamfundet,
uden ligefrem at arbeide mod sin Ovlssning, kunde indrsmme den.
’) S. o. f. 11. 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
