- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
340

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

340 Fjerde Tidsrum.
staa ganske i Skyggen. Kirkeloven, det vil sige den canoniske
Ret, var Kirkens Forstandere et vigtigere Granstmngsemne end
Evangeliet, og vi have allerede for havt Anledning til at bemcerke,
at canonistifle Kundstaber langt mere end theologiste banede Veien til
den norske Kirkes hsiere Embeder. Formen havde saa at sige dsdet
Aanden, og den hele Kirkebygning skjulte under et glimrende, vel
samstemmende Idre en stor indre Svaghed og en Mcengde farlige Brsst.
Alligevel, som den norske Kirke havde Mil stredet fremad under
Ledning af flere christeligsindede, begavede, dannede og virksomme
Forstandere, hvis Eremvel og Bestrcebelse havde virket nedad, og ind
gydt den norske Geistlighed paa dens forskjellige Trin Sands for kir
kelig Orden, for Kundstaber eftcr Tidens Maaleftok, og for Embeds
nidkjcerhed, — saa holdt den sig endnu opret under en lignende
Indflydelse af verdige Erkebistopper og Vistopper, Efterlevere fra
en celdre og bedre Tid, dog med et vist Prceg af Stillestaaen, der
lod frygte en Tilbagegang. Men nu kom den store Mande
dsd og bortrev, som vi have seet, hine ledende Krcefter i den norske
Kirke, hine Stetter for den ydre Bygning: Mcengden af Landets
Bistopper, Mcengden .af dets Domkapitlers Medlemmer, Mceng
den endelig af dets celdre Prester og Geistlige, — fast alle de Kirkens
Formcend og Tjenere, hos hvem Mindet om den gamle Tingenes
Orden endnu var levende, og i hvem den var indtrcrngt med Opdra
gelsen. En Skare af yngre Geistlige traadte med eet ide Aflednes
Sted. Ifolge den canoniste Ret maatte i Regelen Ingen vies til
Prest fsrend han havde fyldt sit 30te Aar, og kun i Nsdsfald maatte
det skee tidligere, dog ikke under det fyldte 25de Men ved denne
Tid, sig? Annalerne udtrykkeligen, bleve -ttenaarige Mcend v-iede til
Prester 2). Trangen til Prester omkring i Landet, ncermest efter
Mandedsdens Ophsr, har altsaa vceret overordentlig stor, siden Bi
stepperne i den Grad nsdtes til at overskride de canoniste Bestemmel
ser. Og hvad prestelige Kundstaber kunde man nu vel i hine Tider
vente af attenaarige Inglmger, som i Hast vare forfremmedc gjennem
de lavere geistlige Ordensgrader? eller hvad presteligt Vcesen, eller
hvilken Karakterens Fasthed, eller hvilken Indflpdelse paa Sognefolket
kunde man vente af saadanne unge Mennesker, hvis Opdragelse lige
saavel med Hensyn til Livet som med Hensyn til Skolen maatte agtes
aldeles ufuldendt? Den pludselige Forfremmelse af saadanne Personer
til gode Indtcegter og en fri Livsstilling maatte nsdvendig lede dem i
mangehaande Fristelser, og, naar det behorige strenge Indseende fra
oven manglede, hvilket nu netop var Tilfceldet, da ogsaa Biskopssto
lene og Chorsbrsdrepladstne for stsrste Delen vare blevne ledige og
’) veer. l. Ni«t. I.XXVIN. ’) Isl. Ann. 282.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0350.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free