Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
348 Fjerde Tidsrum.
den nidarosiste Erkestols gamle Fremgangsmaade i den Sag: aldrig
at erkjende Overenskomstens Ophoevelse — noget den saameget mindre
behevede at gjsre, som Kongedsmmet virkelig aldrig ved nogen For
ordning udtrpkkeligen havde ophcrvet den i dens Heelhed —, men tagc
sig dens Bestemmelser til Indtcrgt i den storste Udstrcekning, som Tids
forholde og Omstcrndigheder maatte tillade. Nu var aabenbare den
norsie Kirkes Stilling ligeoverfor Kongedsmmet gunstigere under den
svage Kong Magnus’s Styrelse end i lange forudgaaende Tider, un
der kraftigere Konger og en kraftigere Rigsstyrelse. Det maa derhos
betcenkes, at mange as den tunsbergffe Overeenskomstes enkelte Be
stemmelser i Tidens Lob, med sterre eller mindre Afcendringer, og med
Kongedsmmets stiltiende eller udtrpkkelige Samtykke, virkelig vare ind
gangne i den norske Kirkes Ret. Man ter maaffee endogsaa sige, at
Erkebiskop Jons Christenretsudkast, der jo heel igjennem var bygget
paa Overeenskomsten til Tunsberg, ved denne Tid gjaldt mere i den
virkelige Brug i Norge, uagtet den ikke var formelige» vedtagen af
Folket eller samtykket af Kongen, end de celdre Christenretter, der vare
godkjendte ved gjentagne kongelige Forordninger. Dette var en na
turlig Folge deels deraf, at Jons Christenret i Hovedsagen var tids
svarende, medens de andre i mange Stykker vare forcrldede og nsd
vendigviis maatte fuldstcendiggjsres af hiin, — deels deraf, at Pro
vinsialconcilierne ftedse havde meer eller mindre aabenlyst anerkjendt
Erkebistop Jons i Overeenskomsten og i Christenretten udtalte
Grundscetninger som nsie stemmende med den canoniste Ret, og ved
en klog og tildeels maadcholden Anvendelse af dem i sine egne Be
stemmelser havde gjort dem efterhaanden meer og meer smagelige for
den norfle Almeclched og ved sin Anseelse uformcrrket givet dem nersten
Lovlighedens Prceg. Under saadanne Omstcrndigheder kunde nok Er
kebifiop Olaf vove, saagodtsom ligefrem og i tydelige Ord, at paa
beraabe sig den tunsbergfle Overeenskomst som gjceldende Rcts
kilde. Og han har rimeligviis ikke gjort det uden Virkning. Thi
efter alt Udseende udvidede den norske Kirke virkeligen fra denne Tid
af sin Myndighed i den Retning, for hvis Skyld Overeenskomsten
ber paaberaabes, nemlig med Hensyn til de geistlige Domstoles Om
raade.
Forsvrigt synes de her fattede Conciliebestemmelser i det Hele at
vidne om Erkebistop Olafs Iver for igjen at bringe nogen Orden i
den ved Mandedoden haardt rystede norske Kirke, samt iscer for at
indprente de nye Vistopper og Kapitler de hierarchiste Grundscetnin
ger, de i sin Kirkestyrelse havde at folge.
Vissop Salomon af Oslo var, som allerede anfort, ikke selv per-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
