Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
355
Krig med Russerne.
Mandededen, der ikke alene herjede Norge og Sverige, men ogsaa
udbredte sig med al sin Ddelaeggelse til Rusland, og saaledes lammede
begge de stridende Magter. Magnus havde imidlertid ei opgivet sin
Plan, at udvide sit Rige og derhos den romerske Kirkes Omraade
mod Vften og paa de novgorodfie Russers Bekostning, og han spnes
fra sit fsrste Tog at have vedligeholdt sine Forbindelser med de til
det svenske Rige naermest groendsende Kareler og Ingrer. Nu var der
saa meget sterre Grnnd til at soge Pavens Hjcelp, som Pesten havde
svaktet hans Riger og sat ham ud af Stand til at modstaa med
Kraft Russernes Indfald og Ddeloeggelser i de ved hans tidligere
Tog vundne Landstaber. Han lod Pave Clemens VI dette vide; og
Clemens tilstrev den 15 Marts 1351 fra Avignon Erkebiskopperne af
Lund, Upsal og Nidaros samt deres Lpdbiskovper med Opmuntring
til at lade prcedike Korstog mod Russerne i de tre nordiske Riger, og
formåa Nordmcrndene og Danerne at komme Sverige til Hjcrlp, der
ved Pesten var udtomt for Folk ’).
For denne pavelige Skrivelse blev udstcrdt, havde allerede Mag
nus sat sig i Bevcegelse og var dragen til den russiske Grcendse med
en Hoer, til hvilken ogsaa Norge gav Bidrag. Han stal efter de
norske Annaler i 1351 have vundet nogle Fordele, dog ikke af Betyden
hed 2). Magnus var, som af Breve viser sig, den 17de Februar 1351 i
Riga og den noeste 2den April i Hapsal i Lifland 3). Paa denne Tid maa
altsaa ganske vist Toget have sundet Sted, og er maafkee paabegyndt
allerede i Slutningen af foregaaende Aar. Men den 15de Mai 1351 var
han igjen i Aabo i Finland og den Bde Juni i Stokholm Toget
var da, som det lader, allerede til Ende, og det for Virkningerne af
den pavelige Korstogsopfordring kunde have vist sig. Rimeligviis
bleve disse Virkninger heller ikke store, da de nordiske Rigers Lande
endnu altfor meget maatte fole det haarde Slag, Pesten havde til
foiet dem. Magnus’s sidste Tog havde desuden, efter alt Udseende, ikke
havt et Udfald, der kunde opmuntre Folk til at stunde efter et nyt.
Men Sveriges Stilling var farlig: Russerne kunde ville hevne
sig, Forsvarsmålerne mod dem vare ganske vist daarlige, og Kongens
Skatkammer tomt. Da nu just Indsamlingen af Pavetienden var i
fuld Gang, og den pavelige Nuntius personlig tilstede i Sverige, saa
var det, under de forhaandvcrrende Omstcrndigheder ganske naturligt,
at Magnus henvendte sig til ham om Pengehjelp. Pavetienden var
jo bestemt til Christenhedens Forsvar; om den anventes mod Tprkerne
eller Russerne kunde gjcelde lige meget, da begge vare Pavens, fsl
i) Suhm D. H. XIII. 259; Lagerbr. 111. 397—398. Den sidste henftrer Pa-
vens Brev urigtigen tll 1350. ’) Isl. Ann. 284. ’) Lagerbr. Nl.
413, 414. ’) Lagerbr. 111. 414; Lappenb. 11. 412.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
