Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
357
Tilstanden ftaa Island.
i 1352 en af sine Hovedmodstandere, Benedikt Kolbeinsssn, og fengsle
dennes Svende for at paatvinge dem en streng Psmtens ’). Hans
Modstandere gave dog for saavidt efter, at de adlsde Kongens Stev
ning og droge til Norge for at tale sin Sag. Denne tog en bedre
Vending for dem, end Biskoppen uimeligviis havde ventet. De indftev
nede Vender stulle nemlig i 1353 vcere komne tilbage til Island med
Kongebreve, der bode Bistopperne at aflade alle nye Fordringer, og
Biskop Orm at lose dem af sine Modstandere, som han havde ban
sat 2).
Men Biskop Orm synes ikke at have varet tilfreds med dette
Sagens Udfald. Han vilde atter prsve sin Indflydelse hos Kong
Magnus og for i 1354 paa ny til Norge Hans Streben synes
denne Gang iser at have gaaet ud paa at udvirke en kongelig Be
stemmelse for, at den Christenret, som gjaldt i Skaalholts Vifkops
dsmme, ogsaa skulde gjcelde i Holes, navnligen med Hensyn til Ti
ende og Biskoppens Visitations-Rettigheder. Dette lykkedes ham og
saa. Thi den 19de October 1354 blev af Kong Magnus, eller i
hans Navn, i Bergen udstedt et Brev, beseglet af Hr. Orm Eysteins
son, der her kaldes Kongens Sekretcer, hvori bodes, at den Christen
ret, der gjaldt paa Islands Sydland, ogsaa skulde gjcelde paa Nord
landet, og at ingen Sag skulde ssges efter nogen anden
Denne Forordning har almindelig vceret forklaret saaledes, at
Biskop Arne Thorlaksssns Christenret af1274, hvilken i Hoved
sagen var den samme som Erkebiskop Jons, derved fik kongelig
Stadfestelse som den enegjeldende paa Island, da den tidligere kun
havde gjeldet for Skaalholts Bistopsdsmme I Forordningen
nevnes dog ingen Christenret udtrykkeligen, og Gyldigheden af Arne
Thorlakssons for Skaalholts Biskopsdsmmes Vedkommende kan neppe
med Rette paastaas at have vcrret nogensinde tidligere godkjendt af
Norges Konge. Maastee forklarer man rettest Forordningen saaledes,
at den Christenret, som i Brugen havde vundet Hevd paa Sydlandet,
nu ogsaa skulde gjcelde paa Nordlandet; og dermed mentes udentvivl
i Grunden den aldre, Thorlaks og Ketils Christenret, hvilken
dog nu i Brugen var bleven betydelig afcendret efter Årnes. Det
er da gaaet til paa Island med Årnes Chriftenret ligesom i Norge
med dens Forvillede, Erkebiskop Jons, —at den uden Nogen egent
lig kongelig Stadfestelse, ved at anvendes til Berigtigelse og
Fuldstcendiggjsrelse af den foreldede og utidssvarende eldre, egentlig
lovvedtagne og stadfestede, efterhaanden og saagodt som uformerket
har oversisiet denne og vundet Hevd i Brugen.
’) Isl. Ann. 284, 286. «) Isl. Ann. 286. ’) Emfts. 4) Finn. Joh.
l. 436. ’) Finn Joh. l. 539, 546.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
