Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
375
Haakon Sveriges Konge. Hans Glftermaal med Margreta.
/
blod derimod Magnus den, skulde hans Undersaatter vcere loste fra sin
Trofiabsed og Sveriges Rige tilhsre Grev Henrik. Saaledes heder
det i gamle tydfke Skrifter ’), der udfsrligst vide at berette herom.
Men de tale ikke med et eneste Ord om Haakons Fuldmagt, om hvil
ken der dog ncermest maatte blive Svsrgsmaal. Der siges kun, at en
blandt de Udsendte, Ridder Herman von Vitzen, forestilte ved Ringe
nes Verting Kong Haakons Person. Hvad Dccl Haakon selv har
taget i disse Forhandlinger, vides saaledes aldeles ikke, ligesaalidt som
hvorledes det egentlig har vceret fat med Magnus’s paaberaabte Fuld
magt, eller hvorvidt de svenske Udsendinge have holdt sig troligen til
den. Det Hele har et mistomkeligt Udseende og tyder i hvert Fald
paa et Hastverk fra Sendemcendenes Side, der udentvivl var beregnet
paa strar at gjere det foretagne Skridt ugjenkaldeligt for Magnus og
Haakon.
Men hvor klogt nu end Alt syntes anlagt fra de svenske Stor
mcrnds Side, saa gik dog deres Planer op i Rsg. Efterat Krigen
med Valdemar i Sommertiden 1362 var fert med verkende Held og
uden noget egentlig afgjsrende Udfald, blev i November Maaned en
Stilstand stuttet mellem ham og Hansestcrdcrne, og Kongerne Magnus
og Haakon i den optagne. Kort efter, sijont det var Vintertid, gik
Elisabet den 17de December til Sos fra Traven for at drage til
Sverige. Men Skibet drev i Storm md paa den siaanfke Kyst, paa
den lundske Erkebiskops Grund. Erkebiskop Niels, som stod sig godt
med Kong Valdemar, og som desuden skal have misbilliget Vrudet
paa Haakons tidligere Trolovelse med Margreta, fandt sig opfordret
til at anholde Elisabet og tåge hende under sin Vevogtmng i et Slags
ssmmeligt Fangenskab. Denne heldige Omstamdighed vidste den slu
Valdemar mesterlige» at benytte. Medens Elisabet holdtes fangen,
indledede han Underhandlinger med Magnus, Manka og Haakon om
en Sammenkomst. De fulgte alle tre Valdemars Indbydelse, og fore
i Begyndelsen af 1363 til Sjcrlland, hvor en stor Festlighed var be
redt i Roskilde. Under Opholdet her maa man antage, at den gamle
Forbindelse mellem Kong Haakon og Margreta er bleven fornyet.
Derpaa droge de alle til Kjsbenhavn, og her stod Haakons og den
elleveaarige Margretas Bryllup den 9de April i Overvcer af Erkebi
fkoppen af Lund, flere danske Viskopper og mange andre geistlige og
verdslige Stormcend. Fsrst en Tid efter blev Elisabet lssgiven og
gik siden i Kloster. Under Vryllupshsitidelighederne i Kjsbenhavn
dsde Dronning Blanka og blev begraven i Ringsted. Et Rygte om
Forgiftelse kom ogsaa ved denne Leilighed i Gang og naaede lige til
Island ; men hvem Udaaden tillagdes, ncevnes ikke. At Valdemar
’) Corner og Cranzius.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
