Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
402 Fjerde Tidsrum.
af Skaalholt ’). Man maa antage, at dette er steet deels ved hans
Forbindelser med indflydelsesrige Personer af Pavens Omgivelse, deels,
paa Grund af Landsmandsstabet, ved Dronning Margretas Anbefa
ling. Her blev da atter Nidaros’s Kirkes Ret tilsidesat ved en pave
lig Provision, og en Mand valgt til Bistop, der som dansk maatte
forudsees at have endnu mindre Kjendskab til de islandske Forhold end
en Nordmand, for ikke at sige en Islcrnding, kunde have. Mikael
synes ikke at vcere kommen til sit Seede for i 1385
Denne uordentlige Bescettelse af den norske Kirkes Erkestol og
flere af dens Biskovsstole i Lsbet af ganste faa Aar har, som allerede
antydet, neppe gaaet for sig uden Dronning Margretas hemmelige
eller aabenbare Indflydelse; thi hvorfor skulde det ellers netop vcere
danske Mcend, der bleve fremdragne og indtrcengte, da dog tidligere
den norske Kirke og den norske Styrelse havde viist sig omhyggelig for
at ste Kirkens vigtigste Embeder i Indfsdtes Hcender? Sagen har
ganste vist vceret den, at den kloge og herstesyge Margreta gjerne har
villet tilvende sig en Indflydelse paa Norges Regjering, som den be
ftaaende Styrelsesform ikke egentlig hjemlede hende. Hun har fuldt
vel indseet de Brest, der fandtes ved det norske R a ad, — hvor
lidt grundfcestet de verdslige Raadgiveres Stilling i Virkeligheden var,
hvor liden Kraft, der i Grunden fandtes hos dem til at opretholde
Rigets Selvstcendighed i Egenstab af Folkets Representanter, og hvor
let det lod sig gjsre at overflsie deres fcedrenelandste Bestrebelser,
om de med Varme ncerede nogen saadanne, ved at indbringe fremmede,
hende hengivne og af hende afhcengige Personer i Raadet, hvilke kunde
arbeide for hendes Hensigter, der utvivlsomt allerede dengang gik ud
paa en fastere og varigere Sammenknytning mellem Norge og Dan
mark. Men at bringe verdslige danske Hsvdinger md i det norske
Raad, det var endnu en vanskelig Sag. Saamegen Kraft og Selv
fslelse var vel endnu levnet hos de norske Stormcend, i det mindste
hos nogle af dem, at de med al Magt vilde have stredet herimod.
Mcend som Vgmund Finnsssn og begge Hafthorsssnnerne, lon og
Sigurd, mindedes endnu bedre og cerefuldere Tider, og felte sig ved
sin heie Byrd saa fast knyttede til Norges Selvstcendighed, at de ei
vilde lade sig paatrceng? som Sidemcend i Raadet verdslige uden
landste Herrer, der vare fremmede for Norges ejendommelige Tarv.
Med Raadets geistlige Medlemmer- forholdt det sig derimod anderle
des. Under den Slaphed, som for Tiden raadede i alle kirkelige For
’) Isl. Ann. 334; dog er ikke fuldkommen Enighed med Hensyn til Aaret, idet
nogle Annaler ogsaa anglve 4381 og 1382. Finn lonssen antager 1383,
11. 132. 2) Isl. Unn. 336; nogle angive 1383 og 1384; det fidfte antager
Finn lonsspn 11. 132.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
