- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
411

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

411
Dr. Margreta vcelges til Danmarks Formyndersie.
I det Brev, som ved denne Leilighed udstedtes, ncevnes: Erkeb
iffopper og Lydbistopper, Riddere og Svende, og flere Nigets Mcend
og Menighed af alle Danmarks Lande" som ncervcrrende ved og sam
« tykkende Valget; men som Brevets Udstedere ncevnes kun: V in a lde
Erkebiskop a f N i d a r o s, Peter Biskop af Aarhus, Henning Po
debufk, Danmarks Riges Drotsete og 10 Riddere og Svende ’). Det
er ligesaa paafaldende, at her Erkebiskop Magnus af Lund ikke ncev
nes, som at den norske Erkebiskop Vinalde ncevnes i Spidsen, hvilken
sidste dog intet havde med Danmarks Riges Anliggender at flasse.
Ihvordan man forklarer sig den fsrste Omstcendigbed, saa er den sidste
et haandgribeligt Bevis paa Vinaldes Hengivenhet» for Margreta og
Billigelse af hendes, ham ganske vist vel bekjendte Planer til Dan
marks og Norges ncermere Forening; thi uden dette vilde han vel
aldrig vcere optraadt i det danske Rigsraads Midte. Man maa for
svrigt formode, at Erkebiskop Vinalde har vceret det vigtigste Driv
hjul i dette hele Skridt til Margretas Fordeel, og at det har vceret
det lille Parti af det danske Rigsraad, som her saa dristigen synes at
vcere optraadt, om at gjere, at faa en Valgbeflutning i Stand til
Fordeel for Margretas Rigsformynderstab i Danmark, for den meklen
borgske Albrekt, hendes Sssterssn, der tidligere havde vceret paa Valg
til Danmarks Konge, kunde faa fremsat sit Krav og muligen dannet
et Parti for sig blandt de danske Stormcend.
Det Hele var aabenbar et Hastverksskridt, hvis Gyldighet» uden
tvivl let paa Grund af Formen kunde have blevet benegtet. Men
Margretas Parti i Danmark var sterkt, og det vårede ikke lcenge for
det stede Valg blev tiltraadt af andre danske Landstaber. Den 21de
August blev Margreta valgt, med samme Udtryk som i Lund, paa
Sjcellands Landsthing i Ringsted, under Ledning af Henning Pode
busk, og den 26de October ncest efter i Odense, paa Fpens Lands
thing. Dagen for hendes Valg i Jylland vides ikke; men hvad enten
det er foregaaet fsr eller efter hendes Valg i Fyen, saa fleede det
utvivlsomt inden Aarets Udgang. Ved alle angaves som Grund : at
hun var Kong Valde mars Datter og Kong Olafs Mo
der, samt at man i mange Maader havde provet hendes
gode Villie, Indest og Velgjerninger Man seer let, at
disse Valg lagde Kongedsmmet og Rigsstyrelsen i hendes Hcender,
uden at derfor Navnet af Danmarks Dronning tillagdes hende. Den
Titel, hun fra nu af brugte var: „Margreta med Guds Naade Nor
ges og Sveriges Dronning (hvilken Titel hun bar efter sin Mand),
og Danmarks Riges rette Arving og Fyrstinde".
>) Brevet findes paa Danfi hos Hvitftld IV. 45—47. -) Hvitseld IV. 47 —
50; jfr. Suhm D. H. XIV. 190—192.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0421.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free