Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
412 Fjerde Tidsrnm.
Ligesom Erkebiskop Vinalde i Danmark var virksom for at hjcelve
Margreta til Nigsstyrelsen, saaledes maatte man vente, at han ogsaa
i Norge vilde arbeide for hendes Sag. Det kan vel neppe heller
voere nogen Tvivl underkastet, at han var Manden, som Dronningen
scerligen havde udsect til at bane sine Planer der Veien. Men for
han forlod Danmark, havde han et Anliggende sin Erkestol vedkom
mende at udrette, og det var at sammensamle og tilbagefsre det den
tilhsrende Lssore, hvilket, som for sagt, Erkebiskop Nikolaus, hans
Formand, havde flcrbt med sig til Danmark. Dette msdte imidlertid
ingen Vanskelighed. Ridderen Johan Rut, Dronningens Embedsmand
paa Vordingborgs Slot, havde paa hendes Vegne taget Godset under
Forvar og oplod det paa hendes Bud til Vinalde imod dennes Kvit
tering for de modtagne Sager, given i Vordingborg den Bde Sep
tember 1387. Kvitteringen er i det nedertydste Sprog, som den Gang
brugtes meget i Danmark, og stilet til Dronning Margreta og det
menige Danmarks Rige; og Erkebisioppen lover deri, at han ogsaa
stal skaffe sit Kapitels Kvittering for Modtagelsen, hvilken enten stal
overdrages Dronningen, saasnart hun kommer med ham til Norge",
eller, hvis dette ikke skeer, blive tilsendt den Hevedsmand paa Vor
dingborg, som da er ’). Sagerne, som i Kvitteringen opregnes, ere
forresten af meget forstjelligt Slags og for det meste verdifulde, helst
efter den Tids Maalestok.
Om Dronning Margreta har begivet sig i Folge med Erkebiskop
Vinalde til Norge, eller den sidstncrvnte er dragen i Forveien for at
bearbeide Stemningen til hendes Fordeel, det vide vi ikke ; men i Be
gyndelsen af det folgende Aar 1388, allerede i de forste Dage af Fe
bruar, finde vi dem begge i Oslo eller paa Akershus Slot, samlede
med det norske Naad og ivrigen sysselsatte med Ordningen af Norges
Anliggender i Overensstemmelse med Margretas Planer.
At Olafs Dsd maatte voere kjendt i Norge lange for Udgangen
af 1387, lader sig ikke betvivle; thi om det ogsaa maaffee vårede en
god Stund, for den der blev formelig kundgjort, saa var det neppe
muligt andet, end at et Rygte om, hvad der inden August Maaneds
Midte var kjendt over hele Danmark, ogsaa maatte naa til Norge
senest i Lsbet af September Maaned. Men dette Rygte modtoges
udentvivl, efter hvad fer er sagt, med Mistro; og rimeligviis har
Margreta ikke sundet det tjcnligt for sine Hensigter at sprede Mistroen
for hastig, paa det at ikke Raadet i Norge muligen skulde tåge noget
afgjsrende Skridt, fsrend hun selv eller Erkebiskop Vinalde kom tilstede.
Hermed havde det dog, som det lader, i Grunden ingen synderlig
Fare; thi neppe var det norske Raad dengang besjcelet af nogen virk-
i) N. Dipl. I. 371—373.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
