Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
413
Kongearvefelgen i Norge.
som Foretagelsesaand, og desuden traf det sig for Margreta saa hel
digl, at Erkebistoppen af Nidaros, der her skulde optrcede som Rigs
vikar var hos hende i Danmark og under hendes personlige Paa
virkning. Drotsetens Embedsmyndighed, som udgangen fra Konge
demmet, tcenktes ganste vist ophort ved Kongens Dod, og det maatte
synes stemmende med Loven, at i ncervcerende Tilfcrlde, hvor der
aabenbare kunde blive Spsrgsmaal om et Kongevalg i egentligste
Betydning, Erkebifkoppens Komme maatte afventes, da han ved et
saadant siulde verre den ledende Formand, eller paa en Maade Hellig
Olafs Reprcesentant. Intet Spor findes heller til nogen offentlig
Vevcrgelse i Norge under den Mellemtid, da Landet var uden nogen
sverste Styrelse; baade Hsvdingerne og Folket synes i Stilhed, om
end ikke udenLEngstelse, at have ventet hvad der vilde indtrcrde, naar
Erkebifloppen kom i Landet.
Da Norge var et Arverige med en i Loven bestemt Arvefslge,
saa blev naturligviis der det fsrste Spsrgsmaal, om der fandtes no
gen saa ncrr Frcende efter den uden Bsrn afdsde Konge, at han ifslge
Frcendstab kunde kaloes Kongedsmmets lovlige Arving. Der gaves,
som allerede forhen berort, tyende Love for Kongearvefslgen i Norge:
Magnus Lagabsters, der ikke synes formeligen at vcere sat ud af
Kraft, men havde beholdt sin Plads i de fleste Afstrifter af Lovbogen,
—og Haakon Magnus ssns af 1302. Ifslge begge disse fiulde
Arveretten regnes efter Frcrndstabets Ncrrhed med den sidst afdsde
Konge, dog i Grunden med den Indstrcekning, at Arvingen altid stulde
verre af Kongecetten, enten gjennem Mand eller Kvinde
Den afdsde Olafs ncrrmeste Frcrnde var hans Systrung (d.
e. Mosters Ssn), den unge Albrekt af Mekle n borg, Ssn af
Henrik af Meklenborg og Ingebjsrg af Danmark, Olafs Moders,
Margretas, crldre Ssster, den samme Albrekt, som havde vceret paa
Valg til Danmarks Konge med Olaf efter Valdemars Dsd. Sy
strung var udtrykkelig ncevnet i begge Arvefslgelovene, i Magnus
Lagabsters i 12te, i Haakon Magnussons i 11te Arv. Begge Ste
der gjordes dog de Betingelser, at Msdrene stulde vcere samfcedre,
egtefsdee og komme af ret Norges Kongecet^). Den sidste af
disse Betingelser kunde vistnok ikke siges med Hensyn til Albrekts Mo
der at vcere forhaanden; thi Ingebjsrg var ligesaalidt som hendes
Ssster, Dronning Margreta, af Norges Kongeatt. Men af denne var
dog virkelig Albrekt selv paa fce drene Side, stjsnt gjennem tyende
Kvindeled : nemlig sin Farmoder Eufemia og hendes Moder Hertug
inde Ingebjsrg, den celdre Kong Haakon Magnusssns Datter; og
denne Omstcendighed kunde bsde paa Mangelen ved hans Moders Byrd.
’) S. o. f. 11. 3iB. 2) N. g. L. 11. 27, 111. 48. 2) Smsts.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>