Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420 Fjerde Tidsrom.
».
Man seer, at ved denne Raadsbesiutmng ikke alene Erik toges
til Norges Konge, men ogsaa Margretas Rigsstyrelse ind
skrcenkedes til hans Umynoighedsaar, medens den efter Er
klcrringen af 16de Februar 1388 burde, selv om Erik toges til Konge,
ved blive alle h endes Levedage. I denne vigtige LEndring ter
man vel ste en ny Eftergivelse fra Dronningens Side for Almenhe
dens Dnsie. Om den har voeret aldeles frivillig, lader sig nu ikke
afgjore; men tilsagt af Statsklsgt var den ganske vist, hvad enten den
ncermest udgik fra Dronningen eller fra Raadet, hvilket sidste dog sy
nes ganske at have ladet sig lede af Margreta. Heist rimelig har
denne siarpsynte Kvinde ved ncermere at prove Stemningen blandt
Nordmcendene sundet, at det vilde falde hende heist vanskeligt, om ikke
umuligt, at udeve Kongedemmets Myndighet» over dem i sit eget
Navn alene. Hun har derfor foretrukket den sikkrere Vei, at udsve
den i en umyndig Konges Navn, understettet af paalidelige Tje
nere og Haandlangere. Og da hun ferst havde siaaet md i denne
Retning, blev hun ikke staaende vaa Halvveien, men segte at gjere
Eriks Kongedemme i Norge saa lovligt, almenerkjendt og folkeligt
som muligt. Hun hentede den unge Erik til sig i Danmark og behand
lede ham der som Norges Konge, idet hun lod ham scette sit Segl
med hendes for et Vrev, som hun den 29de Juni 1389 i Helsingborg
udstedte til Fordeel for Biskop Jakob af Bergen ’). Dervaa lod hun
ham fere op til Norge, hvor han i samme Aars September Maaned
blev efter gammel Skik heitidelig tågen til Konge paa Drething i
Throndhjem, og det var den oftere ncrvnte Haakon lonsssn, som her
gav ham Kongenavn -). Saaledes havde nu Norge atter sin Konge
efter at have voeret kongelest i to Aar.
Eriks Valg og hele Margretas Adfcerd ved denne Leilighed var dog
endnu langt fra at fyldestgjere den norske Almenheds Dnster og An
skuelser. Herom vidne de mcerkelige Udtrpk, hvori de samtidige flat
eiske Annaler fortcelle Sagen. Efter nemlig at have fortalt, at den
’) N. Dipl, 11. 395. 2) Isl. Ann. 350. Annalerne vakle med Hensyn til
Aaret (1388—91); men at dette er virkelig 1389, og at Antagelsesdagen lig
ger mellem 11te og 25de September smaasiee 14de September, Korsmesse?),
lader sig tilfulde bevise af en Moengde gamle norsie Breve, der alle regne Eriks
Riges Aar fra dm Tid. N. Dipl. I. XXXI. At Erik personlig var
tilstede i Throndhjem, da han der toges til Konge, viser sig uimodsigeligen
af et Brev af 3die Septbr. 1440 udstedt af Erkebiskop Aslak Bolt til Bevid
uelse af et Frihedsbrev for Almuen i Opdal, givet af Erik med Rigets Raad
paa Reisen til Throndhjem for der at antages til Konge. Man seer af dette
Brev ogsaa, at Erik dengang ledsagedes af Erkebissop Vinalde, Bisiopperne
Eystein af Oslo og Sigurd af Hamar, Haakon lonsftn, Hr. Amund Bolt,
Hr, Alf Haraldsson, Haakon Stumpe og andre stere af Rigets Raad i Norge.
N. Dipl. 111. 549.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
