Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
423
Dr. Margreta vinder Magien i Sverige, fanger Kg. Albrekt.
91.
Dronning Margreta vinder ogsaa Indslydelse i Sverige, is«rr efter at have fanget
Kong Nlbrekt. Nigsstyrelsen i Norge. De norske og islandske Niskopuers Virk
somhed i de sidste ti Aar as det fjortende Narhundrede. Theodorik af Niems Vid
nesbyrd om Norges Geiftlighed ved den Tid. St. Birgitta i Sverige og Birgit-
tinernes Klosterordcn.
Endnu fer Erik af Pommern var formelig antagen til Norges
Konge, var det lykkets Margreta at ydmyge sin farligste Fiende,
Kong Albrekt af Sverige, og at udstrcrkke sin Indflydelse ogsaa over
dette Rige.
Albrekts Kongedsmme havde lcenge staaet paa svage Fodder.
Hans og hans tydske Ledsageres Overmod, Vdselhed og Foragt for
det svenfie Folk havde tidlig reist et stort Parti mod ham blandt dette.
En ncesten uafladelig Spending fandt Sted mellem ham og Raadet.
Undertiden nodtes han ved dettes truende Stilling til at ydmyge sig
og gjsre store Indrsmmelser; men aldrig saa snart troede han sig
uden Fare, fsr han fortfor med sit gamle Uvcesen og ophidsede Sve
riges Stormcend mod sig paa ny. I Riget hcrfiede den stsrste Lov
loshed og Undertrykkelse, og Folket led frygtelig. Efter de Svenskes
Fremstilling laa al Skylden herfor paa Kongens Side. Der er imid
lertid Grund til at tro, at denne Fremstilling ikke er ganske upartisk.
Opscetsighedsaanden hos de svenske Store, deres egen Lovlsshcd og
indbyrdes Splid var ogsaa tiltaget i en mcerkelig Grad; og det er
ikke usandsynligt, at det herskesyge og utaalige Sindelag, der fordum
havde reist dem mod Magnus Eriksssn og Haakon Magnusson, og
bragt dem til at gjsre disse Konger mange overdrevne og usandfcer
dige Beskyldninger, ogsaa kan have ladet dem male Kong Albrekt med
morkere Farver, end han i Virkelighet» fortjente. Albrekt var ganske
vist ligesaalidt en klog som en kraftig eller god Konge, og han synes
ikke at have vist det svenfie Folk hverken den Agtelse eller den Omhu,
som han skyldte sine Undersaatter; men Raadet paa sin Side synes
heller ikke at have gjort sig oprigtig Umag for at opklare hans feil
agtige Forestillinger eller vise ham den rette Vei til at vinde Sven
skernes Kjcerlighed. Det synes tvertimod ikke ugjerne at have seet
Kongens Feiltrin, hvilke gav det Anledning til at klage, og med det
samme tilrive sig selv den hele styrmde Myndighed, - den det dog, for
medelst indre Usamdrcegtighed og egen Foragt for Almuens Ret og
Bedste, ikke formaaede at ove til det Heles Gavn. Men hvad ondt
de Store selv deels anrettede deels medvirkede til, derfor kastede de
Skylden paa Kongen alene, idet de med det samme satte denne ganske
ud af Stand til at afhjcrlpe det. Den Konge maatte ncesten voere et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
