Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
429
Bisiop Cyftelns Brev til Thelerne. Bisiopperne Paa Island.
Alle skulle de og omhyggelige» iagttage, at pde Romerfiat (Pe
terspengen), en tcellet Pening, den mindste, som falder af Kongens
Mynt," hver Mand, som Tjeneste (eintww) tåger. Disse Penge
ejer St. Peter i Rom, derfor kaldes de Romerskat".
Efterdi det er Biskoppen sagt, at Venderne i Molands Sogn og
i Mo byde sig til Bedring og Bod for det Opleb, de gjorde sidft Bi
sioppen visiterede, saa vil han gjerne tåge dem til Naade, naar de
komme for ham, og han vil hcedre deres Kirker med 20 Dages Åstad
til hver af dem paa de ovennevnte Dage. Men Venderne af Skaffe
have selv gjort sig uverdige til nogen Naade, da deres Trods og
Ondstab vorer istedetfor at aftage.
Saa byder Bistoppen dem og Alle at holde helligt paa Hellig
Legems Dag (k6Btum oorpori» o!,nBti) og faste forud med hvid
Mad" (den ringere Faste, da Nytelse af Melkemat» var tilladt).
Den Dag er Treugersdagen ester Helligthorsdag (Christi Himmel
fartsdag) om Vaaren, og paa den Dag vil Bistoppen unde hver af
deres Kirker Aftad som paa de tidligere ncevnte ’).
Man seer af hele Brevets Tone, at fra Biskoppens Side udfor
dredes baade gode Ord og Trudsier, baade Mildhet» og Strenghed
for at holde hine stridige Fjceldbsnder under Kirkens og Geistlighe
dens Aag. Man seer, at Tienden i Thelemarken langtfra endnu ikke
overalt var i fuldkommen Orden og Gang, — at visse Afgifter og
Godtgjsrelser efter crldre Skik i flere Bygder endnu gik istedet
for Tienden, og at Thelerne ikke vare rcedde for at gjere Oplsb, endog
i Biskoppens Noervcrrelse, naar de af Kirken paalagte Byrder syntes
dem for tunge. Brevet synes forevrigt at karakterisere Biskop Eystein
som en kraftig og klog Mand, og efter Tidens Maalestok nidkjcer for
sin Kirkes Tarv baade i det Aandelige og Verdslige.
Dette er det Vigtigste vi vide om Kirkens Tilstand i selve Norge
i det sidste Aarti af det 14de Aarhundrede. Hvad Island angaar,
da ere heller ikke Efterretningerne synderlig rige.
Da den danske Biskop Mikael i 1385 var kommen til sit Soede
i Skaalholt begyndte han snart med en heel Dccl Forandringer,
som ikke fandt Landsfolkets Bifald. Mange Prester mistede sit Em
bede naturligviis ved Biskoppens Medvirkning, og dette blev ham,
som det lader, regnet til Last, — om med Rette eller ei, er nu umu
ligt at afgjere. At i 1388 Palliehjcrlp (Zubsillium pnllii) blev krce
vet paa Island ved Thorkel Prest og Hall Magnusssn paa Erkebi
stoppens Vegne, har rimeligviis ei formildet den utilfredse Stemning
blandt Presterne, over hvem det til Slutning gik ud, iscer da dette
’) Munchs og UngersoldnorfieLcestb. 133—136; Pontoppid. Ann. 11, 244—248.
-) S. o. f. I. 160, 176, 2) S. o. f. 11. 401. «) Isl. Ann. 340.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
