Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
434 Fjerde TldSrum.
lidt Overdrivelse ncrr — sand for Norges Vedkommende. Theodorik
havde ogsaa i sin Stilling som Sekretcer i den romerske Kurie den
bedste Anledning til at ose sinKundskab fra baade mundtlige og skrift
lige Beretninger af Folk, der neie kjendte Forholdene. Man seer, at
det er tyende Udyder, som her bebreides den norske Geistlighed: Druk
kenskab, hvilken Last den deelte med Folket i det Hele; — og Ringe
agt for Cslibatsloven. Hvorledes denne, allerede ligefra dens forste,
vistnok ikke ganske lette, Indfsrelse i Norge, blev omgaaet, og hvor
ledes hermed maatte sees gjennem Fingre, naar kun altfor stort offent
ligt Anstsd undgikkes, —er ovenfor paapeget >). Men, ester Theo
doriks Beretning at demme, maa imod Slutningen af det I4de Aar
hundrede den celdre Omhu fra Bistoppernes Side for Overholdelsen
idetmindste af den ydre Anstand meget vcere stappet. Her frem
stilles Biskopperne selv som de, der foregik sine underordnede Prester
med Eremvlet, ja endog paa en Maade opmuntrede til Brud; og
Presternes Samliv med deres Friller fremstilles som noget, der ei
meer vakte nogen Forargelse eller kastede nogen Vancere paa de sidste.
Dette kom udentvivl deraf, at man meer og meerbegyndte at betragte
siige Forbindelser som et Slags borgerlige Egteskaber. Men
disse vare de eneste, som den verdslige Landslov udtrykkelig omtalte,
idet den ingensteds gjorde Kirkens Indvielse til Betingelse for Egte
fiabets Fuldgyldighed efter den almindelige Net. En Kvinde, der
med sine ncermeste Frcenders Samtykke og ifslge lovlig Overeenskomft
indtraadte i en saadan Forbindelse med en Prest eller anden, ikke re
gelbunden, Geistlig, kunde saaledes i borgerlig Henseende vanskelig
siges at have begaaet noget, der gjorde hende Skam. Og naar det
nu ovenikjsbet var Tilfcelde, at Forbindelsen, paa Grund af den Geist
ges hcederlige Stilling og rigelige Udkomme, anfaas for fordeelagtig,
og fslgelig attraades selv af bedre og fornemmere Kvinder, — saa
begribes let, at det snart, under Kirketugtens tiltagende Slappelse,
maatte komme dertil, at de hsiere Geistliges Friller kunde indtage en
Plads i det selfkabelige Liv, der svarede til deres Elskeres Stilling eller
deres egen Byrd. Kirken eller rettere Paven maatte naturligviis i sine
almindelige Forordninger, for Konsekvensens Skyld, paa det strengeste
fordsmme det hele Vcesen, og de enkelte Biskopper maatte embeds
mcrssig gjere det samme; men i det Private saa de gjennem Fingre
baade med sig selv og sine Underordnede, — ofte vistnok af Svaghed
og moralsk Slappelse, men ofte maaskee ogsaa af den indre Overbe
visning, at det mindre Onde maatte taales for at sterre kunde
undgaas.
Angaaende den norske Kirkes Forhold til Paven mod det 14de
i) S. o. f. 11. 347.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
