Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
435
Den norste Kirkes Forhold til Paven.
Aarhundredes Slutning vide vi kun meget lidet. At Norge med de
tyende andre nordiske Niger under Pavedommets Splittelse underord
nede sig den Pave, som var i Rom, er allerede ovenfor vist. Pave
Bonifacius IX (1389— 1404) var hverken en klog eller verdig Kir
kens Forstander, men desto mere berygtet for sin Iver og Übluhed i
at udpresse Penge as de Lande, som erkjendte ham. Han inddrev
Annaterne vaa Fochaand as dem, han gav Loste paa hoie geistlige
Embeder, naar de bleve ledige, og han beskyldtes for ligefuldt at
have bortgivet dem til Andre. Vi see udentvivl Spor til denne Frem
gangsmaade i hvad ovenfor er fortalt om de islandske Bistopsstoles
Vescettelse med Vilkin og Peter Nikolausson. Aaret 1390 var bestemt
til lubelaar, og i den Anledning udsendte han til alle Kanter Aflads
krcemmere, der stulle have solgt Afladen for den blotte Betaling af
hvad Reisen til Rom vilde have kostet, og ikke engang have gjort Ps
nitens til Betingelse for Syndsforladelsen. Hans Sendebud kom og
saa til de nordiske Niger og skulle der af de enfoldige Indbyggere
have udlokket store Pengesummer. Det fornemste af disse Sendebud
var en Benediktiner, Antonius af Rom, der efter sin Hjemkomst hcengte
sig i Bologna. Rimeligviis frygtede han for at blive dragen til
Regnskab for begangne Undersiceb, hvilke, som man let kan tcenke sig,
ideligen fandt Sted. I 1398 sendte Pave Bonifacius en Kjsbmand
fra Perugia, Ludovicus de Ballionibus, for sin Begjærlighet» kaldet
den perusinste Iceger (venator perusinus), som sin fuldmcegtige Pen
geindkrcever til de nordiske Niger. Han var samme Aar den Iste
September i Kjobenhavu, hvor just dengang en stor Raadsforsamling
af alle tre Niger holdtes, ved hvilken fra Norge Erkebiskop Vinalde
og Bifkovperne Olaf af Stavanger og Eystein af Oslo samt Anbjorn
Provst af Bergen og Arne Sigurdsssn (Arold, den samme, som an
densteds ogsaa kaldes: Arnt) Provst af Oslo vare tilstede. Man
sinder, at en Hr. Svein, Chorsbroder af Stavanger, blev bestikket af
Ludovicus til at indsamle de pavelige Penge i Stavangers Biskops
domme mod selv at beholde Trediedelen for sin Umag. Han skulde ind
drive saa meget som muligt i Guld og Selv, dog heller ikke foragte andre
Varer ; og Belsbet skulde han sende til Lpbek, Stralsund eller Brugge.
Saadanne Udpresninger sysselsatte dengang fortrinsviis den romerske
Kurie, og Norge fik, som vi see, yde sin Skjerv med
For vi forlade dette Aarhundredes norske Kirkeforholde, maa vi i
Korthed omtale en ny Klosterorden, som i Aarhundredets senere Halv
deel opstod, og som er mcerkelig, fordi den var den eneste, som udgik fra
det skandinaviske Norden, og som, skjent Norge ikke var dens egentlige
!) Pontoppid. 11. 18, 19, 254; Suhm D. H. XIV. 464, 466.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
