- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
437

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

437
Den hellige Birgitta i Sverige.
Velgjsrenhedshandlinger ’ ). Hun blev imidlertid kun to Aar efter
sin Mands Dsd i Sverige. Ifslge en Aabenbaring, hun troede sig
at have havt, forlod hun i 1346 sit Fcedreneland for at drage til
Rom. Der var — som Christus skulde have sagt hende — Ga
derne belagte med uforgjcengeligt Guld, nemlig de hellige Martyrers
Blod; der kunde man gjennem Helgenernes Fortjeneste og Pavens
Aflad komme den gjenneste Vei til Himmelen." Siden gjensaa hun ei
mere Sverige. I Rom overvar hun lubelaaret i 1350, og levede der
siden i mange Aar. Hun gjorde derfra Valfarter omkring til hellige
Steder, og tildrog sig overalt Opmcerksomhed ved sin Gudsftygt,
Gavmildhed og strenge Levevis. Hun stal have ivret meget for Pa
vens Tilbageflytning fra Avignon til Rom, og da Urbanus V havde
opfyldt dette almindelige Vnsie i 1367, men dervaa i 1370 af Efter
givenhed mod sine Kardinaler igjen lavede sig til at drage til Avig
non, stal Birgitta ved sin Skriftefader, Spanieren Alfonsus, have la
det ham sige, at Jomfru Maria havde aabenbaret hende, at Urbanus,
hvis han iverksatte sit Forehavende, snart flulde ds. Paven reiste
alligevel til Avignon, men dsde samme Aar, — en Omftcendighed,
der i hoi Grad stal have bidraget til Birgittas Anseelse. I 1372
tiltraadte hun, som det hed paa guddommelig Befaling, en Pilegrims
ferd til Jerusalem, ledsaget af sine tyende Sonner, Birger og Karl,
sin Datter Katharina samt adskillige geistlige Personer. Hun naaede
sit Bestemmelsessted og kom igjen tilbage til Norn. Men paa ibisen
var hun bleven syg og dode ikke lcenge efter sin Tilbagekomst til Rom
den 23de Juli 1373. De hellige Aabenbarelser, hun troede sig at
have havt, stal hun Tid efter anden have opstrevet eller dikteret paa
Svensk og ladet en af de hende omgivende Geistlige oversatte paa
Latin. De ere endnu til under Navnet: rsvslgtianez 8w Lii-^ittN.
I 1391 blev hun af Pave Bonifacius IX med megen Hoitidelighed
erklceret for en Helgen, og Dagen, da dette stede, den 7de October,
blev siden hendes Festdag
Denne Birgitta havde tidligen fattet Tanken om at oprette et
Kloster med en egen Regel, der «armede sig den hellige Augustins,
men dog ogsaa i vesentlige Stytter stjelnede sig fra den. Hun troede,
at Christus selv havde aabenbaret hende Regelen, og Ordenen skulde
derfor hede Frelserens (««noti B»lv3wriß). Den kaldtes imidlertid
senere i Almindelighed efter Stifterinden: Birgit ti nernes Orden.
Det mest ejendommelige ved den var det, at Klosteret skulde omfatte
’ ) Beretningerne om Virgittas Ophold ved Kong Magnus’s Hof have neppe
Stette i de celdste Kilder; hendes Uvillie mod Kongen og hans lesagtige
Seder er udtalt i hendes Aabenbaringer, om hvilke ftrar nedenfor sial hand-
les. -) Lgbr. 111. 626, 641; Fryrells Beratt. I. 7de Ber.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0447.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free