Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
Den foregivne Kong Olaf.
bud fra Stcederne til Kalmar, hvor Dronningen selv saa ham. Men
nu blev det ved nsiere Ransagning ovlyst, at han ingen Indlcending
var og ei engang kyndig i Landets Sprog. Han selv bckjcndte ogsaa,
at han var fsdt i en Landsby ved Eger, at hans Fader hed Volf og
hans Moder Margrela, og at han forst, da de danske og norske Kjsb
mcend og siden Danzigs Borgere hilsede ham som Konge, var falden
paa at forestille Olaf. Flere Beretninger, som ikke omtale hans Ukyn
dighed i det danske Sprog, sige, at da han kom for Dronningen, vidste
han at fortcelle hende mange hemmelige Ting, som Ingen kunde kjende
uden at have staaet i det noermeste Forhold til hende, ja Nogle lcegge
endog til, at hun en Stund selv var i Uvished. Men til Slutning
lod Dronningen underssge, om der fandtes paa ham et Fsdemcerke,
som hun paastod Olaf havde, en Vorte mellem Arlerne, eller efter
Andre en Knude paa Navlen; og da dette ikke fandtes, blev han er
klceret for en Bedrager. Hans Kjendstab til Margretas Hemmelig
heder og Kong Olafs Varndomstildragelser skulde da have strevet sig
derfra, at han var bleven oplcert af Olafs Amme, eller endog var
denne Ammes Son. Men hvorledes det nu egentlig hermed bar hcengt
sammen, saa fik Lykkejegeren — thi for andet kan man ei anste ham
— dyrt undgjcrlde sit Bedrageri. Dronningen lod ham nemlig fore
fra Kalmar til Skaane, til det Sted, hvor de fleste Kjsbmcend vare
samlede. Her blev han domt til Dsden og derpaa i Paasyn af alt
Folket levende brcrndt mellem Skaanor og Falsterbod den 28de Sep
tember 1402, efterat man til Spot havde sat ham en Krone paa hans
Hoved og behcengt Baalet med alle de Vreve, han i Olafs Navn
havde strevet til Dronningen. Hans Klenodier bleve givne til et Klo
ster, og hans Segl ssnderbrudt ’).
Om den foregivne Olaf har havt Margretas Leide, da han kom
til Danmark, og Dronningen saaledes ved hans Henrettelse har gjort
sig skyldig i et stort Lsftebrud, — det er ikke klart af ve gamle Kilder
og Beretninger. At den tydste Ordens Hsimester, der just paa den
Tid stod paa en spendt Fod med Margreta, kan have havt en Finger
med i Bedragerens Optrceden, er ikke saa ganske usandsynligt, heller
ikke, at han kan have ladet sine Sendebud folge ham til Danmark,
for, om muligt, at hjcrlpe ham; men det er vel ogsaa rimeligt, at
disse Sendebud, da Bedrageren var faldet ved sin egen Tilftaaelse,
have opgivet ham til Dronningens Hevn for ikke at blotte sin Herre.
’) Voigt: Geschichte Preussens VI. 227—230 efter de bedste gamle Kilder; jfr.
Vehrmanns ovennevnte Skrift om Kong Olafs Det», Hvitfeld under 1402,
Albert Krants van. I. VI!!., lahn, Danmarks politifi-militcere Historie un-
der Unionskongerne 39—40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
