Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
455
Dronning Margretas Karakter og Deb. Styrelsen i Norge.
Kvinde, over hvem de ferst vovede at hceve sine Klager, da hun laa
i sin Grav.
Hvad ellers Forholdet mellem Margreta og Kong Erik angaar,
da har man vistnok formodet, at i hendes sidste Leveaar Forstaaelsen
mellem dem har vceret mindre god: at Erik har sundet sig trykket ved
Dronningens Herstesyge, og at det navnligen har vcrret for at give
sit Misnsie med hende Luft, at han i 1410 lod henrette Abraham
Brodersssn, en svensk Herre, der stod hsit i hendes Indest. Men
disse Gjetninger have neppe nogen gyldig Grund, og hvad Abra
ham Brodersssns Henrettelse angaar, da er der Beviser for, at han
ved mangehaande Forbrydelser havde forskyldt sin Dsd, og at Erik
kun opfyldte et Retfcerdighedens Krav ved hin Handling, hvilken Mar
greta neppe kunde ganske misbillige, hvor meget hun end kan have
yndet den henrettede ’).
Dronning Margreta drog seenhsstes i Aaret 1412 til Flensborg,
for, om muligt, at rede de Forviklinger, der vare opstaaede mellem
Kong Erik og de holsteinfle Grever i Anledning af disses Fordringer
paa Hertugdommet Sondre-Iylland, eller, som man nu begyndte at
kalde det, Slesvig, til arveligt Len. Ester et kort Ophold i Flens
borg, hvor hun intet havdc kunnet udrette i den omtvistede Sag, lavede
hun sig til at vende tilbage og var allerede kommen ombord paa sit
Skib i Havnen, da hun her hastigen dsde Natten mellem den 27de
og 28de October, 60 Aar gammel.
»4.
Kong Grik Gnestyrer. Landsftyrelsens daarlige Tilstand i Norge. Pavedom
mets Splittelse. Almindelige Goneilier i Plsa og i Koftnits. Bissopper i den
norske Kirke.
Nu overtog da Kong Erik i sit tredivte Aar den Rigsstyrelse i
Virkeligheden, som han hidtil nersten kun havde fort i Navnet. Tre
og tyve Aar vare allerede henledne, siden han antoges til Norges
Arve-Konge, og siden alle norske Vrevskaber betegnedes efter hans Ri
ges Aar; men Norge havde i al denne Tid seet lidet til ham, og
liden eller ingen Gavn havt af hans Kongedsmme. Heri foregik,
saavidt man kan skjenne, ingen vesentlig Forandring i den ncrrmest
selgende Tid. Erik vedblev saagodt som stadigen at opholde sig i
Danmark, — noget som hans stedse vorende Strid med de holsteinste
Grever og tildeels ogsaa med Hansestcederne paa en Maade gjorde
nodvendigt. I Norge spores under hans stadige Fravcrrelst ingen al
mindelig styrende Magt, hvilken kunde trcede i Kongedsmmets Sted,
’) lahn, Danmarks Historie under Unionskongerne 473-478.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
