Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
457
Den store Splittelse i Pavedemmet.
Endrcegtighed et almindeligt Concilium i Pisa til 1409 for
at bringe den Orden tilbage i Kirken, som fra alle Sider med hoi
Rost fordredes.
Kaldelsen til Coneiliet kom ogsaa til de nordiske Niger; men In
gen modte herfra ’). Forsamlingen, skjent temmelig talrig bessgt,
udrettede heller ikke noget for det, som skulde have virret dens Ho
vedoiemed: Kirkereform og Kirkefred. Den sammentraadte den 25de
Marts 1409, indstevnede de tyende Paver for sig, og erklcerede dem,
da de ikke modte, for affatte. Men istedetfor nu strar at tåge fat
paa Kirkereformen, stred man forst til et nyt Pavevalg ved de tyende
Partiers Kardinaler, og Valget faldt den 26de Juni paa A ler an
der V. Denne var imidlertid ingen Ven hverken af Kirkereformer
eller Kirkemsder, og nyttede sin Myndighed til, saasnart som muligt
og for nogen Reform kom i Stand, at hceve Conciliet den 7de Au
gust under Paafiud af nodvendige Forberedelser til et nyt, der skulde hol
des om tre Aar. Ei heller Kirkefreden blev ved denne Forsamling gjen
oprettet. Thi de tyende gamle Paver erklcerede Conciliets Afscettelses
dom for ugyldig, og fandt begge hver for sig et Tilhang : Gregorius i
Neapel, hvorhen han havde begivet sig, og i en Dccl afTydskland, —
Benedictus i sit Fsdeland Spåmen, hvor han havde taget sin Tilflugt.
Kirken havdc saaledes kun opnaaet at faa tre Paver for to ; og alle
bansatte de hinanden gjensidig.
Alerander V havde vist nok den langt overveiende Dccl af Eu
ropas Fyrster paa sin Side, men i mange Staters Kirker raadede
dog en stor Usikkerhed med Hensyn til hvilken Pave det var rettest at
adlyde. En saadan Usikkerhed spores ogsaa ide nordiske Niger, i det
mindste er det vist, at den fandt Sted i Sverige. I det nemlig Kong
Erik og Dronning Margreta, Erkebistoppen af Upsal, flere svenske Biflop
per og de fleste Kapitler, samt i det Hele Rigets Raad endnu erkjendte
Gregorius XII, erklcerede Linkjspings Biskop og Kapitel samt Biftop
perne af Skara og Vesteraas sig ved Slutningen af 1409 for Aleran
der V, — hvilken Splittelse voldte megen Uorden -). Hvad Parti den
norske Erkebiskop og Kirke tog : Gregorius’s eller Aleranders, vides ikke;
man kan blot formode, at de have rettet sig efter Kongen og Dronningen,
hvilket og de danske Vistopper synes at have gjort. Rimeligvis har
dog snart Erik og Margreta, i LWed med storste Delen af Europas
Fyrster, gaaet over paa Aleranders Side.
Alerander V var en gammel og yderst svag Mand, der ganske
lod sig lede af den berygtede, ryggeslsse og underfundige Kardinal
Balthasar Cossa, hvem det lykkedes, da Alerander allerede den 4de
Mai 1410 dsde i Bologna, at blive den 17de i samme Maaned valgt
’) Lgbr. IV. 286—287. 2) ygbr. iv. 287—88.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
