Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
474 Fjerde Tidsium.
udentvivl tillige, at, som Sagerne stod, var det en Umulighed at frem
tvinge Arne Klemetsssn, saa udskregen som hans Ryggeslsshed var
bleven i Sverige. Han opgav derfor ham og forsogte paa at opstille
mod Olaf en anden af sine Kapellaner, en Nordmand ved Navn Thor
leif. Men da nu netop Uroligheder udbrsd i Sverige, hvilke bragte
Eriks Kongedomme der til at vakle, trak Thorleif sig i Tide tilbage
fra den farlige Stilling, hvori Kongen havde sat ham, og forlod Sve
rige. Olaf Larsson kom da endelig, begunstiget af hine Uroligheder,
i Besiddelse af Upsals Erkescede ’ ).
Imidlertid har vel Kongen sundet, at Arne Klem et s son, da
han gik Glip af Upsals Stol, maatte forssrges med et andet Bistops
dsmme; dg her tilbod sig Bergens, som endnu var ledigt ester Aslak
Bolts Forflyttelse til Nidaros’s Erkestol. Hvad Midler Erik har brugt
for at drive Årnes Valg igjennem, vide vi ikke; men i 1432 maa det
dog paa en eller anden Maade vere lykkets. Den 28de October 1432
sinder man nemlig Arne Klemetsssn, som Confirm eret til Bergen,
i Kallundborg, hvor han med flere Danske og Svenske, paa Kongens
Vegne, underhandlede med den engelske Konges Sendemend 2). Da
maa han altsaa have havt Stadfestelse, dog muligen kun af Kongen,
paa et forud foregaaet Valg til Bergens Biskop. Det selgende Aar
1433, den Iste August var han, som Electus og Con firma tus
til Bergens Kirke, i Kjobenhavn, hvor han udstedte til Kongen et
Gjeldsbevis paa 100 engelske Nobler i Guld, at betale indcn nest
kommende Paaste’). At han nesten et Aar efter sin Stadfestelse
endnu ikke var in d vi et, synes antyde, at hans Tiltredelse har msdt
Vanskelighet, er, enten fra Erkebiskop Aslaks Side, hvem det egentlig
tilkom at forrette Indvielsen, eller fra Pavens, eller fra det baselske
Conciliums; og hvis hans Seder vare, som de stildredes i Sverige,
var saadant ingenlunde at undre. Det kan endog vere nogen Tvivl
underkastet, om Arne nogensinde er bleven indviet etter har tiltraadt
sin Stol. Vel nevner Kongen ham ien Skrivelse til Paven af 1434,
hvor hans Dsd omtales: Bergens Biskops); men om han end
var dette efter Kongens Begreb, er det ikke just sagt, at han ogsaa
var det efter Kirkens. De Breve, som omhandle hans Eftermands
Valg, nevne ham siet ikke, men udtrykke sig kun som om Bergens Bi
siopsstol lenge havde staaet ledig: i Enkestand og saa at sige for
ladt’< 5). Arne dode, som det lader, tidlig i 1434, uvist hvor ").
») Lgbr. IV. 335—339. 2) H^f. ’) N. Dipl. I. 536. «) N. Dipl.
I. 541. 5) div viduatæ et qvasi desolatæ ecclesiæ Bergensis."
N. Dipl. I. 540. «) At han, som de svenske Historieskrivere sige (Rimkren.
og en Bisiopskren.), dode paa Arne Slot i Upland (jfr. Lgbr. IV. 337), har
kun liden Sandsynlighed for sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
