Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
477
Det almindelige Concilium i Basel.
turligvis ogsaa til de nordiske Rigers Konge og Bifiopper. Men det
vårede, uvist af hvilken Gmnd, lcenge, fsrend Nogen paa deres Vegne
msdte; Kongen maatte endogsaa paamindes ved en Skrivelse fraCon
ciliet, inden noget alvorligt foretoges. Endelig i 1433 eller 1434
msdte for Danmarks Vedkommende Biskop Peter af Ribe samt Johan
Ivarsson, Archidiaconus af Aarhus, og for Sveriges: Nikolaus
Ragvaldsssn, Biskop af Vens »). Ingen ncevnes paa Norges Vegne
ved den Leilighed ; men senere, i 1437, var dog Johannes Krabbe, Kan
nik af Nidaros, og Alf (Adolfus), Kannik af Oslo, som Sendebud fra
den norske Kirke ved Conciliet
Udentvivl fsr hines Komme fattede Conciliet den 13de Juli 1433
en vigtig Bestemmelse om geistlige Embeders og navnligen Biskops
dsmmernes Vesatttelse, hvorved de celdre, saa vilkaarligen tilsidesatte,
canoniske Regler indstjcerpedes, og iscer Kapitlernes fri Valgret vaa
bsdes opretholdt i fuld Kraft Denne Concilie-Vestemmelse er det,
som man ved Biskop Olafs Valg til Bergen havde for Vie, og hvis
Autoritet Erkebiskop Aslak paaberaabte sig ved sin Stadfestelse af
Valget. Conciliet i Basel var saaledes for Dieblikket ikke ganske uden
Indfiydelse paa Nordens og navnligen Norges Kirkeforhold. Men
nogen vidstrakt og gjennemgribende Kirkeforbedring, blev som bekjendt,
ligesaalidet paa det som paa det tidligere i Kostnits udvirket. Pa
verne arbeidede det imod ved alle Slags Renker, fik fsrst dets Kraft
splittet ved sine Indsigelser og Forflyttelsesbud, og derncest dets bedste
Krcefter dragne over paa sin Side, indtil Conciliet saa at sige hendsde
af sig selv. Oplosningen af dets Levning i Lausanne den 16de April
1449 var ikke stort andet end en Form. Dets sidste egentlige Kraft
yttring var, da det den 25de Juni 1439 afsatte Pave Eugenius IV
og den ste November samme Aar valgte Modpaven Felir V i hans
Sted. Men dette sidste Skridt formaaede man ei at forsvare med
Eftertryk, og det ledede saaledes til Conciliets eget Forfald og Under
gang. Dets Pave blev kun af ganske Faa echendt. Man frygtede
en ny Kirkesplittelse, og opgav efterhaanden meer og meer Conci
liets Sag, idet man i samme Mon noermede sig Pave Eugenius og
hyldede ham i gammel Underdanighed. Pavedsmmet gik ogsaa denne
Gang seierrigt, om end ikke usvcekket, ud af Kampen mod Oplysningens
og Religissitetens Fordringer.
’) Lagbr. IV. 317, 318; jft. Pontoppid. 11. 552. ’) Pont. 11. 568; Hvitf.
under 1437. ’) Decretet findes hos Poutop. 11. 556—561.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
