- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
481

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

481
Munklifs Kloster forandres til Vlrgittinerklofter.
%
Det var nu kommet til Alvor med Munklisilosterets Omstsbning.
Men nu fremtraadte ogsaa Modstanderne af den forehavende Omform
ning med kraftige Motforestillinger. Der viste sig at vare tyende
Partier. Paa det ene, der snskede Forandringen, stod Kongen, Biskop
Aslak og Abbeden Stein; paa det andet, der snstede Benedictinerconven
tel opretholdt, stod Forstanderne for de celdre Klostre i Bergen og dens
Omegn, hvilke rimeligvis med stjceve Vine have feet de nye Virgitti
neres Begunstigelse paa en celdre Ordens Bekostning. Ncermest laa
for Dieblikket Sagens Afgjsrelse i Bistop Aslaks Haand; men han
havde allerede erklceret sig for Omformningen. Han havde i sin Ind
stilling til Paven yttret, at da han personlig visiterede Klosteret, havde
han der kun sundet Abbeden og een Broder, begge nedtyngede af Al
derdom. Ved disse var det umuligt at reformere Klosteret, der alle
rede havde lidt meget baade i aandelig og verdslig Henseende I
Mo^scetning hertil erklcerede imidlertid Abbed Thorkel af Lyse og hans
Cistercienserconvent, Prcedikebrsdrenes Prior Johannes, og Minori
ternes Guardian Gerlak samt begge disses Conventer, i et Vidnesbyrd
af 20de Januar 1422, at Benedictinerklofteret Munklif var forsynet
med alle fornsdne Bygninger, dets Kirke med tilhsrende hellige Kar
og Boger, at det havde tilstrekkelige Indtcegter af alle Slags, og at
otte Munke, der havde aflagt Loftet, som oftest" der opholdt sig.
Men Abbeden gjorde sig, med Biskoppens Hjcelp, al Umag for at
faa disse Munke ud af Klosteret og den hellige Benedictus’s Regel af
fiaffet. Han havde indtrcengt Munke af Frelserens Orden i Klosteret,
og paa mange Maader vist svigfuld Uvillie mod de dervcerende Brs
dre af Benedictus’s Regel. Han havde endog bragt det dertil, at nogle
af disse holdtes i Fcengsel af Viffoppen, og de ovrige frygtede at be
rsves Klosteret, hvis de ei ved deres Ordens Fcedres Hjcelp kunde
reddes
Bistop Aslak havde dog, som sagt, Pavens Bemyndigelse og
Kongens Vnfie at stette sig til, og foretog Omdannelsen. Han loste,
paa Abbed Steins Forlangende, denne fra hans Lsftc til den hellige
Benedictus’s Regel, efterat han havde opgivet sin Abbedverdighed i
Biskoppens Hcender; hvorpaa Stein af Bifioppen modtog Birgittiner
ordenens Dragt og astagde nyt Loste overensstemmende med den
hellige Birgittas Regel. Og nu forandrede Bistoppen Klosteret til
et St. Birgittas Kloster, idet han indfsrte Brodre og Ssstre fra
Maribo i virkelig Besiddelse af Klosteret med alle dets Ejendomme og
Rettigheder 2).
For at Forandringen kunde have fuld Gyldighed udkrcevedes Pa-
Munklifs Vrevb. 21. ’) Langes Klh. Iste Udg. 776—777. ’) Munkl.
Brevb. 21—22.
Keystl. Den norste Kirkes Hist,ne. li. 3^

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0491.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free