- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
482

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

482 Fjerde Tidsrnm
vens endelige Stadfestelse af hvad der var steet; og om denne an
ssgte nu Kong Erik. Men forinden den indlsb, gjorde Modstanderne
endnu et Forssg paa, om mulig t, at forstyrre Foretagendet. Prcedi
kebrodrenes Prior, Peter Oldemarket, Minoriternes Guardian, Gerlak
Gmter, en Chorsbroder ved Apostelkirken, Johannes Strelov, og Jo
hannes Leffardi, Prest til. St. Peter, Alle i Bergen, udstedte den ste
Januar 1424, til Fordeel for en efter deres Paastand brosthold en Bro
der Johannes van dem Berge af Benedictinerordenen i Munklif, en
ny Erklcenng, stilet til den tydste Geistlighed i Almindelighed og til
visse Klosterforstandere i det nordlige Tydstland i Scerdeleshed, — i
hvilken Erklcenng Abbed Stein og tildeels ogsaa Biskop Aslak paa
det skarpeste angrebes. Stein, hed det, havde uretfcerdigen udjaget
hin Broder fra Klosteret, og da han af Frygt havde taget sin Til
fiugt til Prcedikebredrene, havde Stein bansat baade ham og Prcedi
kebrsdrenes Prior, samt alle Andre, som hjalp den betrcrngte Bro
der. Prioren havde stevnet Abbeden for Biskoppens Domstol, men
han havde ikke msdt. Forud havde Stein for Birgittinermunkenes
Skyld, hvilke han forlcengst havde indbragt i Klosteret, tilsat dettes
Gods og Klenodier; og han havde foretaget tre Uvenlandsreiser, og
engang endog vceret tre Aar borte for at bevirke Klosterets Ophcevelse.
Han havde i lang Tid ingen Broder villet optage, uagtet flere crrbare
Prester havde snstet at indlemmes i Ordenen; og af de otte Brsdre,
der fandtes ved Klosteret, havde han fordrevet nogle ved Logn og
Falsthed og kjsbt andre til at forlade det. Nogle havde han endog
faaet Biskovpen til at fcengsle, og han havde berovet Munke, der i ni
Aar havde vceret i Regelen, deres Dragt. Alt dette havde han gjort
for at udrydde Benediktinerne af Klosteret og gjennemdrive sin Villie
med Hensyn til Birgittinernes Indflytning
Det er meer end sandsynligt, at der i begge Parters Fremstilling
findes store Overdrivelser, og at Abbed Steins Fremfcerd ingenlunde
i Et og Alt har vceret lovlig eller redelig, ligesaalidet som Biskoppens.
Pave Martinus selv maa ganske vist have nceret nogen Tvivl, eftersom
hans endelige Stadfestelse paa Forandringen lcenge udeblev. Men
omsider seirede dog Birgittinernes Parti, og den 15de Juni 1426 ud
ftedte Martinus fra Rom sin Stadfcestclses-Bulle, hvorved Omstsb
ningen af Munklifs Kloster fuldkommen bekrceftedes
Munklif var da fra nu af et Birgittiner-Kloster. En
Dccl Brodre og Ssstre vare allerede indflyttede fra Maribo, og flere
kom efter fra selve Moderklosteret i Vadstena. Det vårede imidlertid
endnu en Stund, fsr den nye Stiftelse kom i sin fuldkomne Orden.
’) Langes Klh. Iste Udg. 777—780, jfr. 2deu Udg. 288. ’) Munklifs
Brevb. 19—22.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0492.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free