Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
485
ProvinsialconcUium i Bergen 1435.
ganske tomhcendet tilbage til sin Kirke fra sit her omtalte Ophold i
Danmark.
Erkebiskop Aslak ftrerber at gjenoplive Provinsialconcilierne. Goncilium i Bergen
1435, i ©Slo 1436.
Som et Bevis paa Erkebiskop Aslaks Sands for sit Kald som
Metropolitan og for den norske Kirkes Tarv bor det regnes, at han
fegte at bringe de norske Provinsdalconcilier igjen tillive som
Organer for Nationalkirkens lovgivende Myndighed. Der findes vist
nok enkelte Spor til, at saadanne Concilier have vcrret afholdte efter
Erkebistop Olafs Dage, og dette er ogsaa i det Foregaaende paavist;
men baade havde de, saavidt skjennes, vceret yderst sjceldne, og ingen
egentlige Conciliebestcmmelser eller Statuter have paa dem vceret ud
foerdigede. Erkebiskop Olafs af 23de August 1351 fra Provinsialcon
ciliet i Nidaros ’) ere de seneste, som fra det 14de Aarhundrede gi
ves; og fra det 15de findes ingen for Erkebiskop Aslaks, hvilke aaben
bare slutte sig til hine Olafs som de ncermest forudgaaende. Og
mellem begge ligger et Tidsrum af ikke mindre env 85 Aar, i hvilke
altsaa den lovgivende Myndighed, som det tilkom den norske Kirke i
kirkelige Anliggender at eve gjennem sine Provinsialconcilier, havde
vceret «benyttet. Det baselsie Kirkemedes Forhandlinger have uden
tvivl vceret en Spore for Aslak til atter at scrtte dem i Gang, og
den Fare, der under Statsstyrelsens stedse tiltagende Forvirring i de
forbundne Niger, truede den norske Kirkes Selvstcendighed, kan maaskee
ligeledes have virket Sit til, at han ssgte ved Provinsialconciliernes
Gjenvcekkelse at give Landskirken en sterre Fasthed.
Erkebistoppen bestemte sig til at afholde i 1435 et Provinsialcon
cilinm i Bergen, og han havde forelebigen talt herom med nogle af
sine Lydbiskopper, hvilke fanbt Tingen hensigtsmcessig og gav den sit
Bifald. Erkebistoppens Kaldelse udgik, og det ikke alene til Provinsens
Bistopper og Kapitler men ogsaa til dens svrige heie Prcelater og
Klostcrforstandere. Den for Medet fastsatte Tid synes at have vceret
August Maaned. Erkebifloppen ventede sikkert, at de Bistopper, som
gyldige Forhindringer ikke afholdt, skulde mode personlig. Men da
han kom til Bergen, forled den bestemte Tid uden at nogen Biskop
indfandt sig. Fra nogle kom vistnok Fuldmcegtige, der fremfsrte Und
styldninger, hvilke dog Erkebisiopven ikke for alle fandt fyldestgjerende ;
andre derimod sendte hverken Fuldmcegtige eller Undskyldning. I den
samme Uheflighed eller Gjenstridighed gjorde ogsaa fiere Kapitler og
nogle Abbeder og Prcelater sig skyldige.
’) S. o. f. 11. 343—347.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
