Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
496 Fjerde Tidsrum.
havde yttret sig i de tyende svrige forenede Niger, og som endte med
Eriks Afscettelse. En udfsrlig Skildring af denne mcerkelige Beva
gelse kan vistnok paa en Maade siges at vere vort Emne uvedkom
mende. Thi om end i den Biskopperne, de norske saavelsom de svenske
og danske, spillede en saare vigtig Rolle, saa var dette dog ikke saa
meget i Egenstab af Kirkens Formend, som i Egenffab af deres Stil
ling i hvert enkelt Riges Raad. Bevegelsen i det Hele var reent
verdslig, og saa var og Geistlighedens Deeltagelse i den. Det var
Statens, ikke Kirkens Forhold den angik; disse sidste bersrtes i det
mindfte af den kun middelbart. Vi kunne dog ikke undgaa korteligen
at fortelle Hovedbegivenhederne, og forsaavidt de angaa Norge, endog
opholde os lidt lengere ved dem, efterdi det Indblik, som derved aab
nes os i den norske Stats davcrrende indre Forhold, lader os ane
den norske Kirkes samtidige statsretlige Stilling, ligesom ogsaa Grun
den til flere af de vigtige Skridt, Norges Rige og det nordiske Stats
forbund vedkommende, hvori den norske Kirkes Erkebiskop og Biskop
per senere virksomt deeltoge.
Skjent Kong Eriks Karakter, som fortrinsvis kjendes af svenske
Skildringer, utvivlsomt i disse er malet med altfor morke Farver, —
saa kan man dog aldrig et Dieblik betcenke sig paa at kalde hans
Rigsstvrelse i det Hele holdningslss, slåp og fordervelig. Hans forud
stildrede Forhold til den norske Kirke er allerede tilstrekkeligt til at
betegne den saaledes; og i det Verdslige viste den sig ingenlunde fra en
fordelagtigere Side. De vanskelige Statsforhold, under hvilke han re
gjerede, kunne blot übetydelig undskylde hans Ferd som Konge, allrig
retferdiggjore den, helst da han hverken synes at have savnet god na
turlig Forstand, eller andre gode Anlceg, naar han kun havde gidet
og villet bruge dem paa rette Maade. Det Uheld, som hvilede over
nesten ethvert af hans Foretagender, var saaledes ganske vift kun
sjelden ham selv utilregneligt, men oftest fremkaldt af det Letsind, den
Vaklen og den Mangel paa Udholdenhed og kraftig Villie, som idelig
fremlyser af hans Handlinger, og som forstyrrer det Glimt af Stats
klsgt, der een og anden Gang aabenbarer sig i dem. Hans Styrelse
var i denne Henseende et sandt Modstykke til hans Fostermoders.
De stesvig-holste inste Forviklinger, der modte Erik lige ved hans
Regjeringstiltrcedelse, vare vistnok i sin Ovrindelse ham utilregnelige;
de havde sin Nod ien fjern Fortid, i eldre danske Kong ers og deres
Raads politiske Kortsynthed. Men at disse Forviklinger forbleve
ulofte efter en femogtyveaarig blodig, hsist kostbar Krig mod en i
Alt, undtagen i Mod, Standhaftighet» og Statsklogskab, underlegen
Fiende, — dette kan man ikke andet end for en vesentlig Dccl legge
Eriks urigtige Forholdsregler til Last. At denne Krig, uagtet den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
