Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497
Kong Erlls flesvigfie Krig. Slet Styrelse i Norge.
kun angik Danmark, ogsaa maatte falde de tyende andre Riger til Vyr
de, var en Selvfslge af Statsforbundets Natur. Den maatte nsd
vendig ftemkalde jevnlige Opbud af Krigsfolk baade i Sverige og
Norge; den maatte derhos, og det vel endnu i hsiere Grad, bevirke
Forbruget af disse to Rigers Indtoegter udenfor deres egne Gramd
ser; den maatte endelig gjere overordentlige Skattepaalceg der for
nodne; — og alt dette, som det kunde synes, til Danmarks eensidige
Gavn. Den stesvigske Krig indviklede endvidere de nordiste Riger
ogsaa i Stridigheder med Hansestoederne og kaldte Vitalinernes Plyn
dretog atter til Live, begge Dele til übodelig Skade ligesaavel for
Norges og Sveriges, som for Danmarks Handelsrsrelse. En Skare
Vitaliner, iscer fra Wismar, Rostok og Stralsund, under Anfsrsel af
den berygtede Ssrsver Bartholomceus Voet, hjemsogte i Aarene 1428
og 1429 gjentagne Gange Bergen og gjorde der et stort Bytte, me
dens de nersten odelagde Staden ’). Og til samme Tid, som den
stesvigsie Krig drog Norges Penge og Stridskrefter til Danmark og
udfatte Landet for Overlast fra Syden af Hanseater og Vitaliner,
holdtes dets nordlige Dele, Finnmarken og Haalogaland, i en bestan
dig Uro ved Russers og Hedningers idelige Indfald. Nordmoendene
der maatte leve paa en bestandig Krigsfod, og kunde dog, af Mangel
paa Styrelsens kraftige Bistand, ikke afvcrrge, at Landet blev herjet,
og Mcend og Kvinder bortfsrte i Fangenstab. Almuen klagede, den
lod endogsaa i Bergen den ste September 1420 opscette en Skrivelse om
sin Nsd, hvilken tyende udsendte Mcend overbragte Kongens; men
nogen Foranstaltninger fra dennes Side spores ikke. Han havde uden
tvivl alt for meget at gjere paa Tydfflands Grcendse til at kunne agte
paa Haalogalands og Finnmarkens Nedraab.
Men endnu langt fordcerveligere end den siesvigste Krig virkede
udentvivl den fuldkomne Mangel paa en nogenlunde velordnet indre
Rigsstyrelse. Kong Erik synes, som allerede tidligere paapeget, stadigen
at have opholdt sig i Danmark, tildeels vel paa Grund af de flesvig
holsteinfie Anliggender, dog ogsaa maafiee fordi han der, blandt den
temmelig fortydskede danske Adel, fandt sig bedst hjemme. Til Sverige
kom han sjelden, efterat han alene havde overtaget Landsstyrelsen, og
Norge synes han efter 1405 slet ikke at have besegt, uden om det
skulde have vceret i Mai Maaned 1425, da det heder, at han paa
Akershus den 7de Mai udstedte en Forordning om Handelen paa det
’) lahn 96—98. Dette Angreb er udferligft fortalt i den samtidige Herman
Corners Krsnike, hvor det siges, at ved Angrebet i 4428 fiygtede Bergens
Bisiop bort i en engelsk Vaad, og at Vissopsgaarden blev plyndret og det
derværende Bibliothet bortfert. Sml. V. 633. Bergens Bisiop maa den-
gang have vcrret Aslak Bolt. 2) yz. Dipl. l. 482.
Keyser. Den nolffe Kirles Historie, li.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
