Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
498 Fjerde Tidsrum.
nordlige Norge ’). Hans Foragt for og flette Tanker omNordmcen
dene fremlyser i den Skildring han giver af dem i et Brev til Pa
ven af 1420, hvor det heder, at Folket er tynget af sine Synders
Byrde, i hoi Grad raat, dyrifl af Sind, vildt af Levemaade og af
usiebne Seder" Men uagtet Kongen lod Sverige og Norge sta
digen savne sin personlige Ncervcerelse, saa fandtes der dog i intet af
de to Riger nogen styrende Centralmagt bestikket, der for dets Ved
kommende kunde indtage Kongedsmmets Plads. Al verdslig indre
Styrelse var i Norge overladt til de kongelige Embedsmcend i de en
kelte mindre Landsdele: til Hsvedsmcendene paa de faste Slotte, samt
til Lensmcend og Fogeder, hvilke Embedsnavne nu begyndte at trcede
istedet for det celdre Sysselmandsnavn. De havde at ssrge for Lo
vens Opretholdelse og Indsamlmgen af de kongelige Indtcegter, uden
at noget Overtilsyn gaves inden Rigets eget Omraade, og det uagtet de
ofte ei engang vare Landets Born, men Udlcendinger, ukyndige i
Norges Forhold. Til et scerskilt norsk Skatkammer, der kunde af
holde Landets almindelige Behov, findes ikke Spor, ligesaalidet som
til nogen hsiere Embedsmand, hvem det scerlig paalaa at ssrge for
disse Behovs Tilfredsstillelse. Rigets Raad som Statsmagt var
synligen kraftlsst, uden Indfiydelse og Tiltro baade mod oven og
mod neden. Havde Almuen Anker at fremfore mod Kongens Em
bedsmcend, var ingen Hjcelp at foge uden umiddelbart hos Kongen
selv, der dog var fjcern og fremmed og, hvad man vel tsr paastaa,
temmelig ligegyldig for den hele norske Styrelse, naar han kun fik
klcektelige Indtcegter af Landet. Og disse vare da ikke alene de or
dentlige, engang for alle fastsatte, som Leding, Visere, Landskyld,
Told og lignende, — men ogsaa overordentlige, hvilke sidste for Norges
Vedkommende synes at vcere opdrevne mindre ved egentlige almindelige
Skattepaabud, end under Form af et Slags Gaver, som vel hed sig at
vcere frivillige Idelser paa Kongens Andragende eller Bon gjennem
Embedsmcendene, men som vist nok i Virkeligheden vare ligesaa tvungne
som nogen vilkaarlig udskreven Skat, og ved hvilke desuden haarde
og utroe Embedsmcend havde den bedste Anledning til at ssrge for
sin egen Pung fuldt saa godt som for Kongens. Ikke at omtale, at
hvad fsrft udbades som Gave eller frivillig Idelse, efter nogle Gange
at vcere udredet under dette Navn, siden krcevedes ligefrem som Kon
gens faste Ret Hyad ovenfor er berettet om Island giver et
Fingerpeg paa hvorledes med alt dette er tilgaaet ogsaa i Norge. Om
Anvendelsen af et scereget norsk Kongesegl kunde ncesten ikke meer blive
Tale. I alle udenrigste Anliggender stode de tre forenede Riger som
’) Hvitf. under t425. ") Langes Klh. 2den Udg. 445. ’) Brev af 42te
August 1424, N. Dipl. I. 499. «) S. o. f. li. 432, 462.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
