Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
499
Vttringer af Misneie med Styrelsen.
eet, og der brugtes et fcelles Kongesegl for dem alle. Det
samme Segl benyttede nu ogsaa, som det lader. Kongen i hvert Ri
ges scerstilte indre Anliggender, naarhan derom udstedte Breve. Saa
danne af Kong Erik for Norges Vedkommende ere dog yderft faa.
Ingen hidtilvcrrende norsk Konge findes mindre at have bekymret sig
for at ophjaelpe Norge ved nyttige Retterbsder eller Anordninger end
Erik. Som allerede for omtalt var i den storste Deel af Eriks Styrel
sestid Biskop lon af Oslo hans Kansler for Norge, og som saadan
maa han antages at have havt det egentlige Kongesegl i Forvaring ;
men hans Benyttelse af dette synes blot at have indstrcrnket sig til
Veseglingen af de saakaldte Landsvistbreve (Landsfredsbreve for Drabs
mcend, der erlagde sin Bod til Kongen og den Drcebtes Wt), hvilke
ester gammel Skik Kansleren etter Vicekansleren udfoerdigede paa
egen Haand i Kongens Navn. En flettere Rigsstyrelse i det Hele
end Norges ved denne Tid kan saaledes neppe tcenkes; i Sammenlig
ning med den maatte Forholdene under Magnus Eriksssn ncesten an
sees for ypperlige.
Det er ikke forunderligt, at Misnoie hos Folket under saadanne
Omstcendigheder udviklede sig ; meer er det at undres over, at der in
tet Spor til lydelige Klager findes for 1420. Men Nordmcendene
elskede fra gammel Tid sit Kongedemme og sine Konger; de vare
vante til at betragte Kong Erik, ligefra han var et Barn, som sin
lovlige Arvekonge; de havde hyldet ham som saadan, lange for han
blev udvalgt til ogsaa at boere Danmarks og Sveriges Krone; de an
saa ham udentvivl som tilhsrendc sig ncermere end noget af de tvende
andre Folk, og drsmte saaledes maastee lcenge om en tilsvarende For
kjcerlighed fra hans Side for Norge, hvilket han maatte betragte som sit
Kongedsmmes Vugge, — en Forkjcerlighed, hvilken da ikkun uheldige
Omstcendigheder hindrede ham i at lade fremstinne i Handling. Men
om nu ogsaa siige Drsmme en Stund omgjsglede Nordmcendene, saa
maatte de dog omsider vige for den sorgelige Virkelighet».
Den fsrste Ittring og Klage over Styrelsens Vanmagt og For
ssmmelse af sin Skyldighed finde vi i den ovenncevnte Forestilling af
1420 fra Indbyggerne i Landets nordligste Egne. Snart fulgte flere
ester. I 1424 den Iste Juni udstedte ikke alene Kongens Landbsnder
i Skaun (det nuvcerende Rakkestad) men ogsaa den hele Almue sam
mesteds bittre Klagebreve til Kongen over hans Fogeds, Herman
Moltekes, voldsomme og lovlose Adfcerd mod dem, hvilken havde eg
get dem til at udjage ham af Lenet ’). Kongen maa ligefuldt have
strcebt at indscette ham igjen; thi den 15de Mai 1425 gjentog Almuen
sin Klage og erklcerede, at den vist vilde udrede til Kongen al sin
’) N. Dipl. 11. 506, 507.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
