Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
502 Fjerde Tidsrum.
hvis bindende Kraft og noermere Betingelser de fleste af Rigernes Hsv
dinger kun havde et saare dunkelt Begreb, og Almuen, tsr man v?l
sige, siet intet. Kong Erik, der ikke var stort meer end en Dreng da
Foreningen stuttedes, og maafiee aldrig havde seet det strevne Udkast
for Betingelserne, fandt det nu fornodent at gjere sig bekjendt med
dette og at have det ved Haanden i en nogenlunde lovlig Form, om
han maatte behove det for at styrke sin Ret. Nogen Offentliggjorelse
eller videre Udbredelse af Dokumentet fandt imidlertid heller ikke nu
Sted, og Almenheden vedblev fremdeles at vcere uvidende om dets
Indhold, ja vel endog om dets Tilvcerelse.
Men en saadan Hemmeligholdelse, som Erik maajkee for Vieblikket
fandt statsklog, virkede neppe udeu til Skade for hans egen Sag og
for selve Foreningen. Thi den gav hvert af Rigerne Anledning ja
Ret til at forklare den, som med dets scerlige Tarv bedst stemmede, og
at betragte den, om det saa vilde, som en blot og bar Forening under
samme Konge, eller endog kun for Eriks Levetid. Og var man forst
kommen til en saadan Anskuelse, da indsees let, at Ankeposterne mod
Eriks Styrelse fra Norges og Sveriges Side kunde mangfoldiggjores
fast i det uendelige, og at den hele Statsforening maatte fremstille
sig som en Byrde for hvert enkelt af de tyende ncevnte Riger, lige
som i celdre Tider Foreningen mellem Norge og Sverige under Kong
Magnus Eriksson.
Hertil kom en Omstcendighed, som paa Stemningen i Danmark
og Sverige havde stor Indflydelse, medens den for Norge var af
mindre Vigtighed. Kong Eriks Egtestab var barnlost. Men dsde
han uden at efterlade Sonner, da skulde, selv ifslge Foreningsudka
stets udtrykkelige Ord, et frit Valg af den fcelles Konge foregaa.
Erik snstede imidlertid at bevare Kongedsmmet i sin pommerste 3Et
og ncermest at overfsre det efter sine Dage paa sin Farbroders Son,
Hertug Bugislaf af Pommern. Han kaldte denne til sig i
Danmark, og lagde sin Hensigt med ham aabenbare for Dagen alle
nde i 1420 og siden ved mange Leiligheder.
For Nordmcendene medfsrte dette intet Anstod. Det norske Folk
synes aldeles ikke at have havt noget Begreb om den Ting, at Norge
ved Kalmarforeningen var forandret fra et Arverige til
et Valg rige. Det havde i 1389 antaget Erik ifslge sin Kongear
vefelgelov til sin Arvekonge; ja det var ved hans Antagelse endog ud
trykkelig bestemt, at Kongearven skulde regnes fra ham efter de gamle
lovbestemte Regler. Dette var gammel norsk Net, og at der heri ved
Norges Forening med Danmark og Sverige var foregaaet nogen For
andring, var ikke den norske Almenhed vitterligt. I Nordmcendenes
Dine var fslgelig Bugislaf efter Loven Eriks ncermeste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
