Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
504 Fjerde Tibsrum.
nemlig vesentligen kun til Anker over Skattebyrdene, over Indsettel
sen af udenlandske Embedsmend, samt over de kongelige Embedsmends
Haardhed, og endelig over Tilsidesettelse af Rigets Tarv og Selv
ftendighed.
Flere af disse Anker, i Almindelighed tagne, maa utvivlsomt an
sees for at have veret vel grundede. Negtes kan det imidlertid heller
ikke, at nogle af dem, naar man noie og upartist betragter Statsfor
eningens Natur og tåger Hensyn til Stifterindens oprindelige Tanke
med samme, tabe meget af sin Vegt i Anklagen mod Kong Erik.
Margretas Tanke var aabenbare — som allerede ovenfor paapeget —
at frembringe noget meget mere end hvad man fiulde tro, naar man
blot holder sig til det skrevne Foreningsudkasts Ord, og glemmer, at
Margreta, ganske vist med velberaadet Hu, aldrig lod dette Udkast
trade for Dagen i en Form, der gav det en skreven Lovs bindende
Kraft. Udkastet antyder et lost knyttet Statsforbund; men
Margretas Handlinger vise klart, at hendes egentlige Tanke stilede
hsiere, at den gik ud paa hverken meer eller mindre, end efterhaanden
at sammenfmelte alle tre Riger til eet, alle tre Folke
fccrd til eet eneste. Men var nu Erik fra sine tidlige Aar af
indviet i denne Margretas hemmelige Plan, — var han af hende ov
lcert til at see i det stiftede Statsforbund en blot Indledning til de
tre Rigers og de tre Folkefcrrds Sammensmeltning, hvilken en Fort
scettelse af Margretas Styrelsessystem skulde forberede og fremskynde,
— antog han endelig i god Tro, at denne Sammensmeltning var
gavnlig ikke alene for Kongens Magt men ogsaa for Undersaatternes
Velvere, og at den virkelig var gjennemfsrlig ad den af Margreta an
viste og betraadte Vei, — var alt dette Tilfceldet, hvilket med Rime
lighed kan tenkes, eller i alt Fald ikke reent ud kan negtes, da stiller sig
formentlig meer end eet Anklagepunkt mod Eriks Styrelse i et mildere
Lys, end det hvori hans Anklagere saa det eller ftemstillede det.
Navnligen gjelder dette hans Bestrebelser for at faa Hertug
Bugislaf, der var hans lovlige nermeste Arving i Norge efter dette
Riges Lov, antagen til sin Efterfolger ogsaa i de tyende andre Riger.
Thi dermed sigtede han jo dog ncermest kun til at forhindre Stats
forbundets Splittelse ved sin Dsd. Det gjelder ogsaa tildeels om
Indfsdtes Ansettelse af det ene Rige til Embedsmoend i det andet, -
en Fremgangsmaade, som var begyndt af Dronning Margreta, og
som dog vesentlig synes at have sigtet til en fastere Sammenknytning
af Rigernes Forening og til en Forberedelse af Folkenes Sammen
smeltning. Det samme kan siges om den ringe Ovmerksomhed, han
beskyldes for at have viist hvert enkelt Riges Raad. Thi allerede
Margreta havde siensynligen strebt at overfsre de enkelte Rigsraads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
