Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
505
Anker mod Kong Erik i alle tre Riger
Myndighed paa et sterre blandet Raad, for derved, som og ved at
udvide det fcrlles Kongedsmmes Magtfylde, samt ved at udncevne saa
saa hoie Rigsembedsmcend som muligt i hvert enkelt Rige, at svekke
den scerfiilte, Sammensmeltningen naturligvis ugunstige, Selvftcrndig
hedsfslelse, og bringe denne til at gaa op i en for Statsforbundet
fcrlles.
I alle disse Stykker maa man mdrsmme, at Erik kun fulgte
Margretas Tanke paa den af hende anviste Vei, idet han desuden
neppe kunde siges derved at have krcenket Foreningsudkastets udtrykke
lige Ord, hvis man forresten derpaa vil lcegge nogen scerdeles Vegt.
En anden Sag er det, at Erik maastee i sine Bestrebelser for Bugis
laf bar sig mindre klogt og lempeligt ad ; —at han i Bestikkelsen af
Embedsmcend ikke holdt sig til de tre forenede Rigers Born (hvilke
han med et vist Skin af Ret, og idetmindste efter sit Begreb, kunde
kalde Indfsdte med Hensyn til Statsforbundet i dets Heelhed), men
inddroq Tyd ske re, hvilket ei kunde forsvares, samt at han ikke ud
valgte sine Embedsmcrnd med Skjsnfomhed og Samvittighcdsfuldhed ;
— at han endelig maafiee lod Rigernes Raad paa en utilbsrlig og
stedende Maade fole den Strceben mod Kongedommets Selvstcendig
hed, hvilken han ansaa for sin Pligt mod Foreningen. Alt dette gaar
md under Eriks personlige Feil: hans Übesindighed og Selvklogfkab,
hans Mangel paa alvorlig Opfatning af sit kongelige Kald og paa
sand Omhu for sine Undersaatters Tarv, endelig hans mindre dybe
Blik i de ham undergivne Folks Ejendommeligheder ligesom i en hoiere
Statsklsgts Fordringer; — det gaar md under Ankerne om siet Sty
relse, uden at det nodvendig forudscetter noget trolsst Brud paa ind
gangne Forpligtelfer eller paa Foreningens klart opfattede og udtryk
kelig udtalte Vilkaar, hvorfor man dog beskyldte ham. Imidlertid -
Ankerne imod Eriks Styrelse kunde, uden at gaa ud paa noget egent
ligt Foreningsbrud, alligevel i andre Henseender virre fuldt grundede
og vegtige nok; og at Erik hverken besad den fornsdne oprigtige Villie
eller moralfie Kraft til at bekjempe og tilbagevise dem, det aabenba
rede sig klart nok i det for ham saa uheldige og krcrnkende Udfald af
den vakte Folkebevegelse.
Det var udentvivl en stor Ulykke for Kong Erik, at han netop
ved den Tid, da Misnoiet med hans Styrelse modnede sig til Op
stand, tabte en Stette, som hidtil ganske vist i meer end em Maade
havde opretholdt hans Kongedemmes Anseelse. Hans Dronning, den
cedle og kloge Filippa af England, dsde i 1430. Hun synes at have
efterladt et stort Savn hos de forenede Rigers Undersaatter, der oftere
havde sporet hendes velgjsrende Indflydelse paa Kongen. Ved hen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
