Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
510 Fjerde Tidsrum.
afvente ncermere Bestemmelser fra Kongen, hvis Brev Thorleif Olafs
ssn, Provft til Apostelkirken i Bergen endelig bragte, — og desuden
maatte have indkaldt Almuens Fuldmcegtige fra alle de Egne i Oslos
Vifkopsdomme, til hvilke Opstanden havde strakt sig. Denne Indkal
delse stede ved Erkebiskop Aslak, Biskop Audun af Stavanger, Svarte-
Isnes og Simon Bjornsssn, Lagmand i Oslo. Fire og tpve Fuldmcegtige
ncevnes fra Viken (Baahuslen), Borgasysscl, Solor, Vestfold, Skidasys
sel, Nas, Lier, Oslo-Herred og Marker, saaledes at Almuen af Os
los Bisiopsdsmme virkelig kunde siges at vare reprcesenteret. Desu
dcn var megen Almue fra mange andre Bpgder af andre Biskopsdsm
mer fremmodt. Paa den anden Side vare, foruden de ovennevnte,
otte verdslige Raadgivere tilstede, blandt hvilke Hr Endride Erlends
ssn, samt desuden fem Lagmcend, nemlig af Oslo, Bergen, Tuns
berg, Viken og Skidasyssel. Gud gav da — heder det — sin vel
signede Naade til, at Rigets Raad fik bilagt den Tvedragt og Uenig
hed, som var opftaaet."
Forliget kom istand den 18de Februar 1437, og dets Hovedpunk
ter vare folgende : — 1) Almuen lovede med oprakte Hcender til Gud
i Himmelen, at ville have Kong Erik til Konge alle hans Livsdage
og tjene ham af al Evne efter den Ed, man havde svoret ham, og
han Folket, dengang han blev tågen til Norges Konge; og ei skulde
de kaare sig nogen Hovedsmand uden med hans og Naadets Sam
tykke. Hvo som herimod håndlede skulde vcere sand Landsforræder og
have Liv og Gods forbrudt. Til Gjengjceld lovede Raadet paa Kong
Eriks Vegne, at denne skulde holde Folket ved Lov og Ret og have
det, baade Lcerde og Lcege, i sin kongelige Kjcerlighed. — 2) Raadet
skulde med Almuen tilskrive Kong Erik med pdmyg Bon, at Kongen
vilde forlene Amund Sigurdsssn med Foeroerne med al kongelig Ret;
hvorimod Amund med Kncefald havde lovet og paa Bog og Hellig
domme svoret Rigets Raad paa Kong Eriks Vegne fuld Trostab for
hele sit Liv, og for dette hans Loste borgede Almuens Fuldmcegtige
paa den hele Almues Vegne. — 3) Raadet skulde endvidere tilskrive
Kongen med Bon om, at han vilde unde Amund Sigurdsson Ledin
gen for indevcerende Aar af fire Skibreder, samt desuden lade ham
vcere kvit for Alt hvad han indtil nu havde opbaaret af Kongens Til
kommende; at Kongen vilde hjcelpe Amund til andet Len, om denne
med Uret og Vold blev dreven fra Fcerserne; endelig at Kongen vilde
tåge Amund til Naade og Venstab og fuldkommen tilgive alle hans
Medhjcelpere ligesom den menige Almue, som i deres Oplob havde
taget Deel. — 4) Videre lovede Raadet at skrive til Kongen, at han
herefter ei skulde indscette i Norges Rige nogen udenlandske Embeds
mcend (vg!6Bm6nn), hverken geistlige eller verdslige. Thi de ere nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
