Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
517
Udkast til en ny Forening mellem de tre Riger.
de have svoret, stulle de forestave Eden og modtage Ordet af alle de
svrige Vcelgere." — 13) Kan man ei komme overens om Valget,
saa stal man ei derfor Konge miste." De 40 Valgmcend af hvert
Rige stulle da af sin Midte udncrvne fire de fornuftigste, to Geistlige
og to Verdslige, saa at de tilsammen blive tolv. Disse stulle der
paa strar gjere sin Ed ftaany og saa samles i eet Hus, og ei adstil
les, fer de ere blevne enige om Valget; og derved stal det da blive.
— 14) Den som bliver biltog" i Sverige, fredlss" i Danmark og
utloeg" i Norge, han stal ingensteds Fred have i de tre Riger. —
15) Told og Mynt og andre saadanne Sager, hvorom det vilde blive
for langt at handle i dette Skrift, henstydes tit Kongen og hans Raad
i hvert Rige, at de dermed styre og raade som de sinde nyttigst for
Rigerne efter bedste Samvittighed og efter som de ville svare for
Gud ’).
Forfatterne til dette Dokument navngives, som allerede sagt, i
dets Begyndelse, og man maa af visse Ord i Indledningen tro, at
de have havt et Slags Bemyndigelse af Kongen; men om de ogsaa
have havt en lignende af de enkelte Rigers Raad, siges ikke. To af
dem: den danske Ar el P eders son og den norske End ri de Er
lend s son havde vceret tilstede i 1397 paa Modet i Kalmar og med
beseglet Vidnesbyrdet om Kong Eriks Kroning 2) ; de maa altsaa have
hendt nsie til de ved samme Leilighed mundtlig tagne Beslutninger
om Rigernes Forening, stjsnt ingen af dem ncevnes blandtUdstederne
af det strevne Udkast. Den svenske Krister Nilsson ncrvnes vel ikke
blandt de ved hint Mode ncervcrrende ; men han var en gammel
Mand, som alligevel kan antages at have havt noie Underretning om
de der drevne Forhandlinger. Ncervcerende Opsats giver saaledes,
joevnfort med Udkastet af 1397, et godt Indblik i det Omslag, som i
de mellemliggende 40 Aar var foregaaet i Folkestemningen. Man
var i 1397 indgaaet paa en svcevende Forening, i hvilken Margreta
lagde alt for meget, de forenede Folk nersten intet, — en Forening,
hvilken man, om man vilde, kunde fortolke som Indledning til en
fuldkommen Stats- og Folke-Sammensmeltning, eller hvilken man paa
den anden Side, hvis man derved fandt sig bedre tjent, kunde paastaa
var blot midlertidig, knyttet ved en Tilfoeldighed og oploselig ved
en ny Titfaeldighed. I 1436 var man af Erfaringen bleven beloert
med Hensyn til hin Forenings stsrste Mangler, hvilke man troede laa
i dens Übestemthed, men man havde dog ikke vundet noget klart Blik
med Hensyn til hvorledes en ny burde indrettes. Nu opstillede man
en Forening, hvis Uoplsselighed man strcebte at sikkre ved de tydeligste
l) Hadorff 11. 117—123; Hvitf. under 1436; lahn 167—170. «) SuhmD.
H. XIV. 407.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
