Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
518 Fjerde TidSrnm.
Bestemmelser om Kongevalget, men i hvilken man derhos vilde strengt
opretholde hvert enkelt Niges Selvstcendighed, og forebygge det enes
Fortrin for eller Overvcelde over det andet. Det fcrlles Kongedsmme,
der dog stulde vcrredet Rigerne sammenknpttende Baand, blev ikke ud
styret med nogen ioinefaldende stor Myndighed; snarere lod Udkastet ane,
at man for at afverge Vilkaarlighed fra Kongens Side gjerne vilde hceve
Raadet og de hoießigsembcdsmcend i hvert afßigerne paa Kongedsmmets
Bekostning, og gjere dette til et Skyggebillede. Derimod opstilledes fiere
smaalige, formelle Bestemmelser, hvilke, idet de tcenktes at afverge alt
Skin af Ulighed mellem Rigerne, i Grunden vansteliggjorde Forenin
gens strenge Overholdelse. Den sidste Forening blev imidlertid lige
saalidet som den forste til meer end et blot Udkast. Bindende Lovs
kraft fik den aldrig^ skjont Grundscetningen, paa hvilken den var byg
get, fastholdtes i de ncrrmeste Tider iscer fra Sveriges Side, med hvis
historisk givne Forhold den maaskee ogsaa kan siges bedst at. stemme.
Hvor stor eller lidcn Andeel i Forfatterstabet af dette mcrrkelige
og i flere Stykker fortjenstlige Udkast de tyende norske Deeltagere,
Erkebistop Aslak og Hr. Endride Erlendsssn, have havt, er det nu
umuligt at bestemme. Hvad der sikkert maa tillcegges dem er Bestem
melsen angaaende Kongevalget, forsaavidt Norge deri stulde deeltage.
Og denne Bestemmelse, maa man indrsmme, var vel afpasset efter
de norske Forhold, — naar fsrst Nordmcendene for Alvor vilde ov
give sit arvelige Kongedemme og gaa mo paa et Statsforbund med
en af alle de forenede Niger i Faellesstab valgt Konge som Hoved.
Men for Moengden af det norske Folk stod endnu denne sidste Tanke
langt fra ikke klart og bestemt udprceget.
Eriks Kongedsmme blev imidlertid alt meer og meer undergravet
og vaklende baade i Sverige og Danmark. Hvad der endnu en liden
Stund opretholdt det i forstncevnte Rige, var den indbyrdes Splid
mellem selve de styrende Stormcend og den Misundelse, som mange af
disse ncerede mod Karl Knuts son. Dette gjorde, at et Parti i
Sverige fremdeles holdt sig til Erik, i det mindste i Navnet, og at
Underhandlinger og Overenskomster mellem ham og hans Modstan
dere endnu af og til kunde istandbringes. Endnu den 9de Juli 1438
blev en Overenskomst stuttet til Kalmar mellem det svenske og danske
Raad, hvorved man erkjendte Erik for begge Nigers fuldmyndige
Konge, og vedtog en ..evig Forening" mellem Nigerne, omtrent paa
den gamle Kalmar-Forenings Vilkaar. Men denne Fornyelse af For
eningen erkjendtes dog af begge Patter for ikke at kunne verre nogen
endelig Beslutning, deels fordi Fuldmcegtige fra Norge ei vare tilstede,
og deels fordi Tiden ikke tillod at opstille alle Vilkaarene udforligen.
Man lod endogsaa indflyde en Slutningsartikel,? hvori bestemtes, at i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
