Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
526 Fjerde Tibsrum.
endnu lidet synes at have tcrnkt over den Statsforfatning, i hvilken
de, saa at sige uvidende, vare blevne inddragne. Men fra 1420 af
begyndte, som vi have seet, Utilfredshedsyttringer fra Nordmcrndenes
Side at lade sig hore, der vidnede om, at de folte Mangler ved
Landsstyre! sen; og allerede fra den Tid af udviklede sig udentvivl den
Gjcering i Folket, hvilken efter 1435 gav sig aabenbar Luft.
Norge som Statssamfund var imidlertid ved 1420 allerede ned
sunket i en Umyndighedstilstand, af hvilken det havde ondt for igjen
at hcrve sig. Naar Kongedommet svigtede sin Pligt, fattedes Hoved
drivhjulet i det norske Statsverk; og en Statsmagt, der midlertidig
kunde med Kraft indtage Kongedsmmets Sted, fcmdtes ikke. Norges
verdslige Hsvdinger, gave, i Egenfiab af Rigets Raad, intet Livs
tegn fra sig, og den norske Kirkes Forstandere, der, ifslge de forhen
oftere paapegede norske Statsforhold, egentlig dannede det davcerende
Rigsraads faste Kjerne, og vare bedst istand til al opretholde dets
Anseelse, — ogsaa de vare forstummede. Den norste Kirke nemlig,
der i den tidligere Halvdeel af det 14de Aarhundrede unegtelig var
den bedst ordnede- Indretning i det norste Statssamfund, havde efter
1350 Aar for Aar tabt i Virkekraft og var under Margreta og Erik
— som vi have seet — bleven en Vold for verdslig Vilkaarlighed,
hvortil ogsaa dens Hjcelpeloshed under Pavedsmmets store Splittelse
kun altfor meget maatte opfordre. Saalcenge den var ien saadan
Svaghedstilstand, var liden Stette for Statssamfundet fra dens Side
at vente.
Ikke desto mindre var det dog Kirkens Forstandere, der, da det
norste Folk igjen kom til lidt Besindelse og Eftertanke, fsrst grebe den
faldefcerdige Stat under Armene; og udentvivl maa Rosen herfor iscer
tillcrgges Erkebiskop Aslak Bolt. Vi have seet, hvorledes han
strcebte at b»nge Liv md igjen i den norske Kirke ved at sattte Pro
vinsialconcilierne paany i Gang. Med Bistopsstolenes Vescettelse gik
det ogsaa, da han var bleven nogenlunde fast i sin Metropolitansty
relse, ordentligere til end i Eriks fomdgaaende Regjeringstid. I begge
Henseender fandt Erkebistoppen en Stette i den baselste Kirkeforsamlings
gavnlige Virksomhed, der utvwlsomt lagde et ikke ganske svagt Baand paa
Kongens tidligere Vilkaarlighed i Kirkens Sager. Men det var ikke
i denne sin ncermeste og egentlige kirkelige Virkekreds alene Erkebiskop
Aslaks Indflydelse aabenbarede sig. Det var udentvivl ogsaa han,
som igjen satte Liv i Norges Raad. Han viser sig som Hovedman
den i de Raadsforhandlinger, der i 1437 bragte Amund Sigurdsssn
til at nedlcrgge Vaaben; og i alle de senere Forhandlinger i Anled
ning af Misnsiet med Kong Erik og med Statsforbindelsen mellem
de tre Riger ste vi ham blandt Hovedpersonerne. Den af Norges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
