Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
534 Fjerde Tidsrum,
Hvis det er rigtigt, at flige eensidige Underhandlinger fra Dan
marks Side strar bleve indledede, og hvis saadant var blevet kundbart i
Sverige, saa vaasivndte det udentvivl Svenskernes Beslutning, uaf
hoengigt af Danmarks Kongevalg, at kaare sin egen Konge. Paa en
Rigsdag i Stokholm, der samledes i Juni Maaned 1448, yttrede sig
vel Stemmer for Kalmarforeningens Gjenoprettelse. De mcegtige
Vredre Bengt og Nils lensssnner . af den LEt, som siden blev saa
bekjendt under Navnet Orenstjerna, sial have talet herfor. Men deres
Stemme var mistcenkt for at vcere fremkaldt mindre af Kjcerlighed
til Foreningen end af feilstaget Haab om selv at vinde Sveriges
Krone, samt af Had til Karl Knuts son, der ogsaa strcebte efter
den. Sterre var derimod det Parti, som med Blikket hceftet paa
Karl fordrede en indfodt Konge. Dette seirede ogsaa. Karl Knuts
son blev den 20de Juni 1448 med en stor Overvegt af Stemmer
valgt til Sveriges Konge og otte Dage efter hyldet paa Morastene
og kronet i Upsal.
Omtrent paa samme Tid, nemlig i Juni Maaned, holdt det
danske Rigsraad et Mode i Kjsbenhavn, til hvilket Hertug Adolf ind
fandt sig for at virke til sin Sssterssns Bedste ’). Paa dette Mede
enedes man endelig om at vcelge Grev Kristian af Oldenborg; og
hertil dreves man, som det heder, deels ved Hertug Adolfs Venner
og Lester, deels ved det Skridt, Svenflerne allerede havde taget og
ved Rygtet om Karl Knutsssns Rustninger^). Dog stede Valget
med det Forbehold, at Kristian fsrst skulde antagc en Haandfcrstning,
og for at forelcegge ham denne, drog Raadet til ham i Slesvig, hvor
han opholdt sig. Kristian gjorde ingen Vanfieligheder. Han vedtog
Haandfcestningen i Haderslev den Iste September, blev derpaa af
Raadet erklceret for Danmarks Konge og den 28de September 1448
hyldet i Viborg.
Medens saaledes Sverige og Danmark ved eensidige Kongevalg
i Gjerningen udtraadte af det tidligere Statsforbund, synes i Norge
en stor Übestemthed at have raadet, dog uden endnu at vcekke noget
indre Fredsbrud. Ogsaa der vare Meningerne aabenbare deelte, om
hvorvidt Norge skulde vcelge sin egen Konge, eller blive ved Fore
ningen med begge de tyende andre nordiske Niger, eller, da Sam
stemmighed mellem dem indbyrdes i Kongevalget neppe syntes opnaa
elig, med det ene af dem. Tanken om et ordentligt Kongevalg ved
alle tre Rigers Fuldmcegtige maatte man nemlig snart opgive, helst
naar man Mede sig for Dje Omstcendighederne med Kristoffers Valg,
!) lahn 208. Altsaa maa nødvendigvis Underhandlinger tidligere end Juni
Maaned vcere drevne mellem Rigsraadet eller enkelte Medlemmer af samme
og Adolf. ’) lahn 208.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
