Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
536 Fjerde Tldsrum.
han sig med Almuen Nordenfjcelds, og maa ved denne Leilighet» have
bragt Karls Valg paa Bane. Venderne vare dog ikkun betmgel
fesvis stemte for dette. Almuen lod nemlig, som det heder, Erkebi
siovven bede, at han ingen Dansk eller Tydsk vilde samtykke til
Norges Konge. Helst, blev der yttret, vilde man have Sigurd
lonsssn til Konge; hvis dette ei kunde jkee, da vilde man have sin
gamle Herre, Kong Erik, saafremt han strar kom til Norge og vilde
holde Fred med Sverige; men lod heller ikke dette sig gjere, da vilde
man have Kong Karl af Sverige til Konge ’). Threnderne havde
saaledes da allerede Underretning om Karls Valg i Sverige, og Er
kebiskoppen maa have ssgt at virke for ham hos dem, idet han tillige
maa have ladet Ord falde om Valgforhandlingerne i Danmark og
om hvem man der havde i Sigte til Konge.
Naar Erkebiskop Aslak er kommen til Oslo, og naar Raadsmsdet
der har begyndt sine Forhandlinger, vides ikke. Men sikkert synes det
verre, at Erkebifloppen kom derhen med det faste Forsatt at stemme paa
Karl Knuts sen og for Norges Tilslutning til Sverige. Nu be.
gyndte da ogsaa de forskjellige Partier i Raadet at trcede aabenbare
for Lyset, iscer vel efterat Kri sti ans Valg i Danmark i September
var blevet bekjendt. Sigurd lonssen, der i det Hele synes at have
vceret en maadeholden, lidet oergjerrig Mand, har udentvivl snart
mcerket, at, om han end havde Stemningen for sig blandt Norges
Bsnder til at vorde Konge, saa var dette ikke Tilfceldet i Naadet,
hvis Flertal i det mindste snstede det gamle Statsforbund gjenovrettet,
eller, da dette ester de eensidige Valg i Sverige og Danmark, ikke
lcenger var at opnaa, foretrak en Forening med eet af Rigerne frem
for Norges Afsondring under en egen Konge. Sigurd har derfor
klogeligen trukket sig tilbage uden at pukke paa den Stemme, Norges
Almue havde givet ham.
Raadet delte sig saaledes snart i to Partier: det ene enffede en
Forening med Sverige, og Karl Knutssen til Konge; det andet
snskede en Forening med Danmark, og Kristian af Oldenborg
til Konge. Og begge Medbeilere ssgte at anbefale sin Sag paa det
bedste. Hovedmoendene for det svenske Parti var Erkebiskop
Aslak, der ifelge sin Stilling ved <t Kongevalg havde den vigtigste
Stemme, samt de indflydelsesrige Riddere Olaf Nilsson af
Talgs og Erik Scemundssen, Hovedsmand iTunsberg. I Svid
sen for det danske Parti stod den danjkfsdte Biskop lon af
Oslo, gammelt Medlem af Raadet og tidligere, som vi have seet,
mistcenkt for falskt Spil med Kristoffers Valg, og Ridder Hartvik
i) Underretning om disse Erkebisioppens Overlegninger med Almuen findeS i
dennes senere Erklcrring af 24de November 1449. Hadorf 11. 167.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
