Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 Fjerde TibSrum.
v
af Danmark til Norges Konge? Hertil svaredes nei. Almuen snskede
Kong Karl af Sverige til Konge og ikke Kristian, hvor meget der
end var gjort for at paatrue dem denne sidste. Man havde og Grt
af Erkebistovven, da han for til Oslo og medens han var der, at
han stemte for Karl og for ingen anden. De havde og hort hvad
Skjcendsel og Tvang Erkebisioppen var tilfoiet baade i Oslo og an
densteds siden han derfra bortfor. Ligesaa havde de hsrt om Kristi
ans ulovlige Valg. Paa Hr. Eriks Opfordring stred derpaa Almuen
til Kongevalg, og Udfaldet blev, at man med oprakte Hoender og
Vaabentag afsagde og udsvor" Kristian, men samtykte og modtog
Karl til Norges Konge, med det samme Forbehold, som af Oplcrn
dingerne var gjort i Hamar. Valgbrev blev udstedt og beseglet paa
Almuens Vegne af syv og tyve Vender
Karl efterlod 20N af sine Ryttere paa Oplandene til Almuens
Forsvar og siyndede derpaa over Gudbrandsdalen og Dovrefjeld til
Throndhjem. Bistov Gunnar af Hamar fulgte ham. Da Karl nccr
mede sig Nidaros, drog Erkebistoppen ham imode og bod ham vel
kommen. Almuen modtog ham overalt paa Vejen med Glcede, idet
de tilskreve hans Lykke den gode Host, som var bleven dem til Dccl
efter lamgere Tids Uaar. Han tog md i Kongsgaarden, og den
20de November 1449 blev han kronet af Erkebiskop Aslak, som heri
understottedes af Biskop Gunnar af Hamar
Samme Dag udstedte han sin Haandfcestning som Norges Konge,
indeholdende ti Artikler. I den forste lovede han at ville holde Nor
ges Lov ved Alt Landsfolket, og stal Kirken — heder det videre —
og Kirkens Formcend og al Geistligheden nyde og bruge frit alle de
Privilegier, som gode Konger her i Norge have givet dem. Ei stulle
vi eller vore Moend blande os i deres Omdomme, eller indtrcenge
nogen Klerk i noget Kirkens Embede, eller befatte os noget med dem
videre end den gamle Komposition, som gjort er mellem Kongedsmmet
og Kirken i Norge, udvistr". Forresten lovede han ikke at bortpante
Rigets Indtcrgter til Udlcendinger, ikke. at stjcenke Saadanne Forlenin
ger i Norge, ikke at fore Krig uden med det norste Raads Samtykke
og Villie, og i det Hele folge dettes Anvisning i Alt hvad Norges
Rige vedkom. Han stulde, naar han var i Norge, styre sin Gaard
med indfsdte Nordmcend, og ingen ulovlige Skatter eller Byrder paa
lagge. Norges Rige stulde efter hans Dsd have sit fri Kon
gevalg, med mindre han efterlod en egte Son, der til Konge
kunde vcere stikket. Han stulde hvert tredie Aar i det mindste selv
komme til Norge og da bestikke Slot, Land og Len" efter Raads
Raad for sin Fravcerelse. Han siulde endelig ikke uden ide mest
i) Hadorf 11. 463—166. Sy. Rimkren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
