Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
545
Kong Kristians Antagelse i Norge og Kroning.
Olaf Nilsson ncevnes, der i Mellomtiden maa vcere vunden for det
danske Parti. Efter Ankomsten til Nidaros udstedte d?t tilftedevcerende
norfie Raad: Biskopperne Marcellus af Skaalholt, Jon af
Oslo, Gunnar af Stavanger, Heming af Fcerserne og
Mathias af Hole, Olaf Abbedaf Halsna, Provsterne af
Bergen og Oslo, Sigurd Bjsrnss.sn Erkeprest af Oslo,
fjorten Riddere, af hvilke Sigurd lonsssn ncevnes fsrst, og
een Voebner, — den Iste August en Erklcering, hvori Kristians
Valg i Marstrand erkjendtes for lovligt, tildeels paa Grund af hans
Slegtstabsforhold til Kong Olaf Haakonsssn. Derimod dsmtes Karl
Knutssons Valg og Kroning ulovlig og ugyldig, da Norges Lov,
sagde man, fastsatte, at Erkebistoppen ikke maatte krone Nogen til
Konge uden den, der var valgt af Rigets Raad og Parliament, og
uden i dnes Ncervcerelse, og da Erkebistoppen, som tilforn havde hyl
det Kristian og aflagt Trostabsed til ham, var bleveu tvungen til at
forrette Karls Kroning. De lovede nu at stulle tjene Kong Kristian,
hvilken de, til Tegn paa sin Trostab, havde ledsaget til Nidaros og ved
ncervcrrende Brev fremstillede som den sande Konge at kro
nes til Norges Rige l).
En. hoitidelig Stadfcestelse af Kristians’ Valg fra Throndhjems
Almues Side, eller noget, der til Nsd kunde gjcelde for en saadan
Stadfcestelse, maa man tro, har fulgt efter hin Raadets Erklcering.
I det mindste synes et Vidnesbyrd, som tre Aar smere afiagdes paa
Throndernes Vegne om Kristians, Valg, at tyde derhen Og da
nu den hele Valghandling havde faaet et lovligt Prcrg, blev Kri
stian kronet til Norges Konge, udentvivl den 3die August, paa den
senere St. Dlafs Messe Hvo der har forrettet Kroningen i Er
kestolens Ledighed, hvilken i Raadets Erklcering udtrylkelig ud
hcrves, vides ikke. Man kan med Nimelighed Hjcette paa Biskop
Marcellus af Skaalholt, da han i Raadcts Erklcering ncevnes
fsrst, og derfor ncesten maa antages allerede af Kongen at have vce
ret bestemt til at indtage det ledige Erkescede, hvilket dog senere, som
vi snart stulle see, fra flere Sider gjordes ham stridigt.
i) lahn 532—534. ’) Throndhjems Almues Brev af Iste Juni t453.
lahn 537—539; Krist. l’s Divl. 52—54. ’) Kroningsdagen har man —
og det faavidr vides Alle — antaget at have virret den ferste St. Olafs
Messe, nemlig 29de Juli. Hjemmelsmanden herfor er udentvivl Hvitfeldt
(see. u. 1450). Slutningen af nysncevnte Raadets Erklcrring af Iste- August
gjor det imidlertid, som mig synes? ngdvendigt at antage den som gaaende
forud for Kloningen, og da er det rimeligt, at Hvitfeldt har forverlet den
senere St. Olafs Dag, den 3die August, med den meer bekjendte tidligere.
Jeg har derfor vovet her at fravige den almindelige Mening med Hensyn til
Kroningsdagen.
Keyser. Den norsse ssirkei Historie. 11. 35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
