- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
550

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

550 Fjerde Tidsrom.
fremtvinge et Bifkopsvalg efter eget Vnste. Den lykkedes ogsaa i
ncervcerende Tilfcrlde; thi Kapitelet, eller i det mindste en Dccl af
dets Medlemmer, postulerede virkelig Marcellus til Erkebiskop, og
dertil stal det i Nidaros tilstedeværende Raad have givet sit enstem
mige Samtykke ’). Marcellus var som Biskop af SkaallM og Ar
chipostulatus til Nidaros fsrste Mand ved Raadsmodet i Bergen i
Slutningen af Augusts og fulgte derpaa Kongen til Danmark?).
For at Marcellus’s Valg kunde faa fuld Kraft udfordredes, som
vi see, tyende Ting: forst at han udrettede hvad han havde paataget
sig for Kongen, og derved erhvervede sig dennes übetingede Samtykke,
—og dernoest at han tillige fik Pave Nikolaus V’s Stadfcestelse. At
udvirke begge Dele var ingen ganfle let Bag; thi det var at forudsee,
at netop de Lsfter, der vare gjorte Kongen, vilde stode Paven. Det
er ogsaa heel rimeligt, at denne Marcellus’s vrange Stilling har be
redt ham de storste Vanstelighcder i Rom. Om han strar har givet
sig paa Reisen didhen, vides ikke. Men om han ogsaa personttgen
inden den bestemte Tid har indfundet sig de^, saa er det vist, at han
ved sin personlige Ncervcerelse intet udrettede. Marcellus var, sit Le
gationskald uagtet, mindre vel anseet i Kurien; og Paven foretrak
desuden nu, ligesom ved den norske Erkestols nceft forudgaaende Le
dighed, at bescette den af egen Magtfuldkommenhed ved Provision, saa
meget meer som han allerede i Erkebiskop Aslaks levende Live havde
forbeholdt sig dette. Uden at bryde sig i ringeste Maade om noget af
de tyende foregaaende Valg, udncrvnte Pave Nikolaus den 28de Fe
bruar 1452 Henrik Kalteisen til Erkebiskop afNidaros^). Denne
var, ligesom Marcellus, en Tydster af Fsdsel, Prcedikebroder, Gene
ralinkvlsitor i Tydstland og Ug^iswr palatii gposwlioi. Han havde
stort Ord paa sig for theologist Lcerdom og Disputerfcrrdighed, og han
havde paa Conciliet i Basel vist sig som en ivrig Forfegter af Pave
dommets Rettigheder Erkestolen i Nidaros skulde vel altsaa vcere Hen
rik en Len for tidligere udvist Nidkjoerhed i det apostoliske Scrdes Tjeneste.
Der var saaledes ikke mindre end tre Personer, der paa stode at
vcere valgte til Nidaros’s Erkestol. Magister Olaf Throndsson
var tidligst og paa den mest lovlige Maade valgt, han var ogsaa en
Nordmand og havdc, som det lader, Biskopsdsmmets og Landets Al
mue for sig ; men han manglede baade Kongens og Pavens Stad
’) B<^. >! l>. Vlll. 368. 2) S. o. f. 11. 546. "1 Werlauff i Sk. Lit.
. S. S. XVI. 28. N. Divl. l. 593. At Udncevnelsesbrevet er af 1452
og ikke 1451. viser Angivelsen af Nikolaus’s ste Pavedsmmes Aar; thi dette
gik fra 6te Marts 1451 til samme Dag 1452. Aaret efter Christus er alt-
saa her ikke regnet hverken fra Juledag eller Nytaarsdag, men fra 25de Marts
(^nnlmoilllin !U»riw). ») Sk. Lit. S. S. XVI. 30.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0560.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free