Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
558 Fjerde Tidsrum.
stian strcebte at indvirke paa Paven dels ved i 1456 at sende en hei
Embedsmand ved sit Hof, Italieneren Geminianus Trevisanus, idet.te
og andre Erinder til Rom, dels ved til samme Tid at soge Keiser
Frederik lll’s og Kong Alfons af Arragomens Mellemkomst. Men
AU var forgjceves. . Skjent Calirtus i visse andre Anligg-ender synes
at have vist sig foielig mod Kongen, og enkelte Kardinaler synes, at
have ladet sig bevcrge til at tåge sig af Marcellus, hvorfor Kongen
senere takkede dem, saa vedligeholdt Paven dog sin ugunstige Stem
ning mod ham V). Paven havde endog i Sinde at anlcegge Sag mod
Marcellus i Anledning af visse Forbrytelser, der tillagdes ham, men
hvisßestaffenhed nu ikke kjendes, og det paalagdes Erkebistoppen. af
Lund og Biskoppen af Roskilde at optage Undersogelser herom. Disse
erkl.crrede dog, at Bestyldningerne mod Marcellus vare «beviselige og
for en Dccl opdigtede^). Dermed synes Sagsogningen at voerebort
falden. Imidlertid hjalp dette ligesaalidet Marcellus til Erkestolen
som den Foielighed, Kongen strar efter viste Paven ved Bescettelsen af
Bergens Bistopsstol, der ved Thorleifs Dsd var bleven ledig.
Paa denne onskede Kristian en dansk Adelsmand, Joachim
G rubbe, Kannik i Roskilde, og han sik i 1456 udvirket hans Valg
af Bergens Kapitel. Men den Valgte havde endnu ikke den lovlige
Alder, og Kongen skrev til Paven om Dispensation for ham i dette
Stykke og om Stadfestelse af hans Valg -’). Hervaa agtede dog
ikke Pave Calirtus, men udncrvnte i det fslgende Aar 1457 ved Pro
vision en Italiener af hoi Byrd, Paul us lustiniani, til Bergens
Biskop. Vel stal Joachim Grubbe i Mellemtiden v«re dsd men
ligefuldt var det af Paven gjorte Valg en Anmasselse, da Kongen
ikke lcenge i Forveien havde fra Kurien modtaget det Loste, at Paven
intet geistlig t Emb ede i hans Niger skulde bortgive uden efter Kongens
Forslag 5). Kongen havde saaledes god Grund til at vcere vred over
det som var steet. Alligevel da Paulus lustiniani i 1457 fremstillede
sig for Kongen, modtog denne ham venstabcligen, famtykkede ham til
Bergens Biskop og ovtog ham i Norges Raad "). Grunden til denne
Eftergivenhed fra Kongens Side var, at han fandt, at den nye Bi
stov kunde vcere ham nyttig som Mellemmand hos Paven. Kristian
var om Sommeren 1457, efter Karl Knutsssns Afscrttelse ved et
fiendtligt Parti, bleven indkaldt til Sverige og der kronet til Konge
i Upsal den 29de luui. Han var i Stokholm, da han om Hosten
modtog Biskoppen. Hans Vnste var nu, at Paven skulde stad fceste
hans Net til Sveriges Rige, og for at udvirke dette, Mdc Paulus
l) Ber, r. v. VIII. 365—370, Z72, 376, 382, 384—386. «) Ssts. 371.
’) Sfts. 373. u. 1455. 8c»-. r. v. Vill. Z?4. «) Ber
r. I). VM 378.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
