Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
561
Olaf Throndsftn erkjenbes som Erkebiffop.
til Erstatning for Nidaros’s Erkestol, Titulcrrerkebistop af Ccesarea
og dsde i Koblents den 2den Oktober 1465 ’).
Saaledes endtcs da i 1459 den langvarige Tvist om Nidaros’s
Erkestols Bescettelse paa en Maade, som udentvivl var den norsie
Kirke ligesaavel som det norske Folk kjerr, idet Olaf Throndsssn,
der baade var den af Kirken fsrst paa lovlig Maade valgte og en
Indfodt, til Slutning gik af med Seieren. At Olaf hele Tiden i
den almindelige Mening inden Norge har vceret anseet for den rette
Erkebiskop af Nidaros, derom vidner baade hans egen faste Paahol
den paa Electusnavnet, og den Indrsmmelse Kongen saa sig nsdt til
gjsre ham ved at stede ham til sit Raad, og endelig den Udladelse
om ham, som findes i en gammel Erkebistovsrelke. Her ncrvnes han
nemlig som den tre og tyvende Erkebiskop umiddelbart efter Aslak
Bolt, i det der tilfsies: hans Valg blev forhindret (impkciitn) ved
tvende indtramgte Tydstere, af hvilke den ene var en Forfalsker af
Pavens Breve (kalsnriuZ lil6?nrum ?ap«?) ved Navn Marcellus af
Minoriternes Orden, — den anden en bersmt Doctor i Theologien
af Prcedikebrodrenes Orden ved Navn Henrik Kaldizcr (Kalteisen).
Disse to trak sig, saagodtsom tvungne af Rigets Raad (compulsi csvgzi
per eonBi!ji!riciB re^ni), med Skam tilbage."
103.
Kong Kristian ftadf<rfter Overenskomsten til Tunsberg. Bistovsssifter i den norsse
Kirke. Grkebissop «las Throndssvn dor <474 Gaute Ivarsson fire og tyvende
Vi have seet, at de norske Biskopper paa Raadsmsdet i Skara
udvirkede af Kongen, den ste Februar 1458, hans Stadfestelse paa Tuns
berg-Foreningen. Hvorledes dette har kunnet lykkes dem, er übekjendt.
Forunderligt synes det, at Kristian, der hidtil havte vist sig saa nid
kjcer for at opretholde og udvide Kongedsmmets Indstydelse paa Kir
ken og navnligen paa Bistoppernes Valg, baade mod Pave og Kapit
ler, nu skulde finde sig i at erkjende en Overenskomst, som vcesentligen
stred imod de Grundsattninger, han saa haardnakket havde forfegtet, og
hvis Gyldighed i fuld Udstroekning hans Forgjoengere, naar undtages
Magnus Lagabster og nyligen Karl Knutssen, aldrig synes
at have indladt sig paa at vedtage. Man tsr kanstee gjette, at han
paa Medet i Skara har i hei Grad tiltrcrngt den norske Geistligheds
Bistand for at gjennemdrive sin Sons Antagelse til sin Eftermand
’) Skand. Lit. S. S. XVI. 86, 87. Til Oplysning om den ovenfor flildrede
Valgstrid i den norste Kirke tjener iscer Werlauffs ypperlige Afhandling i
ncevnte Samling XVI. I—9o.
Keyse». Den norfle Kirles Histvlie. 11.
Erkebiskop. Kristian i’s seneste Negjeringsaar og Dod t4^t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
