- Project Runeberg -  Den norske Kirkes Historie under Katholicismen / Andet Bind /
568

(1856-1858) [MARC] Author: Rudolf Keyser
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

568 Fjerde Tidsrum.
I 1474 gjorde Kong Kristian en Pilegrimsreise til Rom. Pave
Pius II var dod i 1464, og hans ncermeste Efterfelger, Paulus 11, i
1471. Paa denne Tid var Sirtus IV Pave. Han modtog Kongen
med mange LEresbevisninger. Blandt flere Indrsmmelser, der gjor
des ham, var ogsaa den, at det tillodes ham at oprette et Universitet
i Danmark ’.). Den Tilladelse, der meddeltes Kong Kristian, var ikke
indsircrnket som den, der i 1418 var tildeelt Kong Erik af Pommern,
men ei var bleven benyttet Denne Gang gik den derimod ud paa
Oprettelsen af et fuldstcendigt Universitet. Tilladelsen blev ogsaa nu
benyttet, forsaavidt at Kristian i 1478 den 4de October bestemte
Kjsbenhavn til Universitetets Seede og gjorde Foranstaltninger til Lce
reres Ansatttelse Pengemidlerne vare imidlertid tarvelige, og der
for kom Stiftelsen ikke i nogen Flor for efter Reformationen, da me
get inddraget geistligt Gods stilledes til Universitetets Raadighed.
Dette danste Universitet stulde naturligvis lette de hoiere Studier, og
vel iscer det heiere theologiste Studium, for de nordiske Rigers Ssn«
ner, saaledes at disse for at erhverve en hsiere videnffabclig Dan
nelse ikke siulde behsve at ty til Udlandet. Hensigten opnaaedes imid
lertid ikke for det fsrste. Universitetet i Rostok havde, som forhen
omtalt^), siden dets Oprettelse i 1419 vceret det Sted, hvor de norste
danske og svenske Lcrrde fortrinsvis fuldente sin Skoledannelse. Og
dette Forhold vedblev endnu en rum Tid.
Kristian synes undertiden i sin Fravcerelse fra Norge at have
overdraget visse Personer af Raadet en temmelig udstrakt Regjerings
myndighed. Saaledes sinder man i 1476 Bistovpen af Vergen, Hans
Teiste, Thorstein Thorkelsssn, Provst til Apostelkirken sammesteds og kon
gelig Kavelmagister, Hr. lon Smsr, Ridder, Hsvedsmand paa Ber
gens Kongsgaard og Norges Fehirder, samt Paal, Abbed af Munk
lif (dengang Cistercienser-Kloster), fra Bergen at tilskrive Englands
Konge og sammes Raad et Klagebrev i Anledning af Voldsomheder,
som Engelsmcend havde ovet paa Island mod en hanseatisk Kjobmand
fra Bergen, der med kongelig Tilladelse havde handlet paa hin V
Ligeledes har man af 7de Marts samme Aar et Slags almindeligt
Anbefalingsbrev for en anden hanseatisk Kjobmand, der håndlede paa
Island, imod Engelsmcendene, udstedt af Biskop Hans og Provst
Thorstein, ogsaa i Bergen °). Man seer, at Biskop Hans maa have
l) Pavens Vulle herom til Er^ebistopven af Lund blev dog ferst formelig ud-
stedt den 19de Juni 1475. Kristians Ophold i Rom vårede fra ?de til 29de
April 1474. Werlauff: Kjebenhavns Universitet indtil Reformationen 3,
2) S. o. f. 11. 525. ’) Pontop. 11. 672; Werlauff: Kjob. Univ. 5. S.
o, f. 11. 525. °) Thorkel. Anal 146—143. Den engelske Konges Navn
ber vaere Edvard IV istedet for Henrik VI. °) N, Dipl. 111. «65; Thorkel.
Anal. 142—146.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:29:58 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/krnohikath/2/0578.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free