Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
572 Fjerde Tldsrum,
bifkoppen maa have sammenkaldt dette Naadsmsde, og man seer, at
han og Raadet har handlet med selvtagen kongelig Myndighed.
Det er sagt af Hvitfeld, og det har vceret almindelig antaget, at
Steen Sture i Sverige, strar efter at Kristians Dsd var kommen til
hans Kundstab, traadte i Underhandling med Erkebiskop Gaute, med
hvem han allerede tidligere stal have staaet i venstabclig Forbindelse ;
og man har derfor troet, at Gautes og det norske Raads selvstendige
Optrceden i 1481 og senere var en Folge af Hr. Steens hemmelige
Indstydelser ’). Hertil findes imidlertid i de gamle Brevskaber fra
den Tid intet tydeligt Spor; og der synes at kunne have vceret i
Omstcendighederne Opfordring nok alligevel til Gaute at handle som
han gjorde. I de forste Underhandlinger med Sverige, som vi kjende
noget til, fremtrceder heller ikke Erkebiskop Gaute personligen. Det
var Bistopperne Gunnar af Oslo, Hans af Bergen og Karl af Ha
mar, Paal Abbed af Hovedo, Provst og Kansler Ivar Vikingsson
samt ser Riddere, blandt hvilke Alf Knutsssn og Einar Fluga, og
fem Svende, der som Norges Naad siuttede i Oslo, den Iste Februar
1482, en Overenskomst med Sveriges Naads fuldmcegtige Sendebud,
Sven, Kannik af Upsal, og Jens Knutsssn, Vabner: at Norge og
Sverige skulde staa hinanden bi til Ovretpoldelse af deres Frihed og
Ret, og navnligen ved det fcrestaaende Kongevalg det ene Rige intet
foretage uden med det andet Riges Raad. I et andet Brev af samme
Dag og Sted fra de ncrvnte Bistopver og en Dccl af de ovrige
Raadsmedlemmcr til Sveriges Riges Raad bedes dette udvirke, at et
aftalt Mode mettem de tre Rigers Fuldmcegtige til Kalmar kan blive
afholdt i Lodsse, og i dette Brev omtales endogsaa, at Vcrbneren
Guttorm Tjeld, der ellers ncevnes som Medlem af Norges Raad,
havde vceret forud som sammes Sendebud inde i Sverige hos det
svenske Raad, hvorved synes antydet, at det forste Skridt til Under
handlingen var gjort fra norsk Side. Med sidstncevnte Brev fulgte
nogle fra norsk Side opsatte Artikler, indeholdende Klager over de
Brost, Norges Rige meentes at have lidt i Kong Kristians Tid, og
paa hvilke man snskede raadet Bod, forend en ny Konge kaaredes
til Norge. Blandt Klagepunkterne var Anke over Orknoerncs og
Hjaltlands Bortpantning; — over at Vaahus forholdtes Norges Raad
af Kongen; — over at Kirker og Klostere vare brcendte, Biskop og
Prcrlater, Riddere og Svende ’myrdede, uden at Ret derfor var op
naaet, hvorved sigtedes til Biskop Thorleifs og Hr. Olaf Nilsssns
Drab i 1455 samt Munklifs Klosters Vrand, for hvilket alt Kongen
ikke havde udvirket fuldstcendig Opreisning af Hanseaterne; — over
at Kronens Kirker og Len overdroges Udlcrndige, og mere lignende «).
») Hvitf. u. t4Bt; lahn 347. «) Hadorf 11. 302-306.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
