Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
583
Gjcering i Norge i 1486.
af Aaret Udbud af Danmark baade af Lenene og af Kjobstcederne.
Samlingstiden for Krigsfolket fastsattes til fjorten Dage ester Paaste
(dette Aar den 26de Marts), og Toget skulde gjcelde Norge. En
Styrelse blev i Januar Maaned udncevnt for Danmarks forskjellige
Landskaber under Kongens Fravcerelse udenfor Riget, og denne har
fslgelig vocret tcrnkt at blive ikke saa ganske kort ’). Om Toget vir
kelig har sundet Sted i den Maalestok, som Forberedelserne lade for
mode, vides ikke; men hvad der er vist er, at Kong Hans om Som
meren selv var i Norge. Muligen har han ved sin personlige Ncer
vcrrelse sundet Stillingen mindre farlig end Rygtet havde udraabt ;
og virkelig spores ikke andet, end, at Sagen er bleven hastig og i
Mindelighed joevnet.
- I Juli Maaned var Kongen i Vergen samlet med Erkebiskop
Gaute og udentvivl med hele Norges Raad 2). Man seer, at der
har vceret Tvist mellem Kongen og Erkebistoppen angaaende Patro
natsretten til Trums Kirke, hvilken Ret Erkebistoppen, uvist under
hvad Paastud, maa have tilegnet sig. St. Marie Kirke i Trums var
fra gammel Tid et af de fjorten kongelige Kapeller og Kongens Pa
tronatsret til den var saaledes uomtvistelig. Kongen lod ogsaa fore
legge Erkebistoppen Pavebrev, der beviste hans Patronatsret til Kir
ken, og Gaute maatte give efter. Den 18de Juli udstedte han i Ber
gen under sit og sit Kavitels Segl et aabent Brev, hvori han erklce
rede, at da Kongens Net ved de fremlagte Pavebreve var bevist,
havde han med sit Kapitels Raad opgivet denne Patronatsretten til
ncrvnte Kirke med al Rente og Rettighed, som dertil bor at ligge, dog
paa det Vilkaar, at naar den er ledig, en dygtig indenlandsk Klerk
prcrsenteres til den, hvilken bliver i ret Lydighed under Erkebistohpen
og hans Eftermamd
En anden Kirkesag blev af Erkebiskop Gaute afgjort paa dette
samme Mode. Almuen af Mdsyssel paa Agder klagede ved tvende
Fuldmcegtige for Erkebistoppen over visse Byrder, som den paastod,
at dens Geistligh cd uden Ret paalagde den. Det ene Klagepunkt
var, at der fordredes meer end Loven bestemte for Begravelser; det
andet, at der vare Kirkerne fragaaet Ejendomme, som med Rette til
horte dem. Vedkommende Biskop, Eilif af Stavanger, var tilstede og
svarede paa Klagen, at Almuen i Midsyssel selv havde opgjort Brev
om Kirkernes Ejendomme og Presternes Indtcegt og Rettighed, hvil
ket Brev ikke burde overdsmmes; og havde han i den Anledning for
et Aar siden stevnet nogle af Almuen til Nidaros for Erkebistoppen,
l) Molbechs norbifie Tidsskrift 1. 432: jfr. lahn 365 f. 2) Allerede den
ste Juli var Kongen i Bergen Paus li. 2??. -) S. o. f. U. 421, Not. 2.
«) Br. af 18de Juli 1486. N. Dipl. I. 683.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
