Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
598 Fjerde Tidsrum.
gen allerede sin selvkaarede Fortrolige og Yndling i den roskildsie
Provst Erik Arelsssn Walkendorf, der fulgte ham fra Dan
mark som hans private Kansler ’). Erik Walkendorf var en dansk
Mand af adelig Byrd, en Klerk med Kundstaber, Lcerdom og politisk
Dygtighed, og dertil med, som alle Ting viser, en smidig Hofmand,
der har vidst at vinde Hertugen, og selv har snsket at blive det, hvor
til Biskop Karl af Kongen var udseet, nemlig Hertugens Veileder i
Norges Styrelse. Alle senere Tildragelser synes at henpege herpaa.
Biskop Karl tiltraadte fsrst efter Midten af Aaret 1505 sin Vi
fiopsstol 2). Kristians Komme til Norge som dette Riges fuldmceg
tige Styrer paa sin Faders Vegne maa fslgelig have sundet Sted
endnu senere, og da man i Begpndelsen af 1506, den 6te Februar,
sinder ham at have vceret i Skaane, hvor hanudstedte etLeidebrev
saa er han vel neppe kommen til Norge fsrend i det tidligste i Som
meren 1506. Men allerede om Vinteren 1505—1506 have vi seet,
at Svante Stures Speider fra Oplandene kunde, ved Siden af Be
retningen om den derværende Almues oprsrfle Sindelag, fortcelle om
Biskop Karls venlige Stemning mod Sverige og Uenighed med Slots
herren paa Akershus, samt om Almuens Helden til Biskoppens Side
i denne Tvist. Speideren siger vel, at Biskoppen selv dengang ikke
var paa Hedemarken, saa at han ikke havde faaet ham personlig i
Tale; men han udtrykker sig forresten om Forholdene som den der er
sikker og vel underrettet I den ncevnte Vinter, altsaa efter al
Nimelighed for Kristians Komme til Norge, synes der felgelig at have
sundet visse Meddelelser Sted mellem Svante Stures betroede Mcend
og den misnoide Almue paa Oplandene, hvorom Bistoppen neppe
har vceret ganske uvidende. Og til samme Tid laa han i Tvist med
Slotsherren paa Akershus, og havde i denne Tvist Almuen paa sin
Side. Disse Omstcendigheder kaste visselig en Mistanke paa Biskop
Karl, som om han paa en Tid, da Kong Hans endnu satte fuld Til
lid til ham, ikke har vceret ganske fremmed for de Opstandsplaner,
der gjcerede hos Oplcendingerne og to Aar senere gave sig Luft i Her
log Hefudfats Reisning. At han var fredelig stemt mod Sverige
kunde vel ikke i og for sig regnes ham til Brede; men vcerre stiller
sig hans Sag, om han har vceret indviet i Almuens Opstandsplaner,
eller endog blot havt Nys om dem, uden at gjere sit til at forstyrre
dem. Noget Tvetydigt har der ganske vist vceret ved hans Forhold,
skjent det vanskelig nu lader sig afgjere, om han virkelig havde ind
ladt sig paa forrcederfke Handlinger, eller hvor store overhovedet hans
Feiltrin have vceret.
!) Evaningius c. IV. 6. 2) E. 0. f. 11. 593. ’) Hadorf 11. 4M. «) lahn
583. jfr. 0. f. 11. 594. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
